: apparat til optagelse og gengivelse af lyd, først konstrueret af Valdemar Poulsen (1898) der benyttede et tyndt stålbånd. Nu benyttes magnetbånd. I båndoptageren passerer båndet to elektromagneter, slettehoved og tonehoved, hvis poler er adskilt med en smal spalte. Ved indspilning dannes et magnetisk vekselfelt som efterlader en permanent magnetisering på det passerende bånd. Denne er en kopi af indspilnings-signalerne. Ved afspilning påvirkes tonehovedet af båndets magnetisering. Ved sletning afmagnetiseres båndet. Videobåndmaskine og kassette-bånd er videreudvikling af båndoptageren.
(1) Skematisk tegning af spole-til-spole-båndoptager. Ved indspilning sendes en højfrekvent vekselstrøm fra en oscillator gennem slettehovedet hvorved en evt. tidligere indspilning på båndet slettes, inden det passerer tonehovedet; dette anvendes både til ind- og afspilning. Båndets hastighed reguleres af en capstan med trykrulle. (2) Forstørret skematisk tegning af tonehovedet med det fine luftgab som båndet passerer; a. magnetiserbart lag (jernoxid eller chromdioxid); b. plast- eller metal bånd.
........................................................................................................................