: flere munke- og nonneordener, hvis ordensregler er baseret på Skt. Augustins Regel, udarbejdet på grundlag af Augustinus' skrifter; i snævrere forstand regnes kun augustinerkannikerne og -munkene samt disses søsterordener til augustinerne. Augustinerkannikerne var oprindelig mænd, der forenede gejstlig status med et verdsligt liv, men underkastet Skt. Augustins Regel; ordenen grundlagdes 1150 som klosterorden. Munkeordenen opstod på grundlag af forskellige eremitsamfund, som 1243 sammensluttedes i en munkeorden, under Skt. Augustins Regel. Ordensreglen foreskriver fælles ejendom, bolig og arbejde; ordensdragten er sort kutte med kabuds, sort læderbælte, hvidt skapular samt hvid uldskjorte. Nordens augustinere tilhørte kannikeordenen, Augustiner-korherrerne. I Danmark havde ordenen sin blomstringsperiode i 12. årh. Der oprettedes 9 augustiner klostre: Asmild Nonnekloster, Eskilsø, Grinderslev, Tvilum, Vestervig, Mariaklostret i Viborg, nonneklostret i Viborg, Æbelholt samt i Lunds stift Dalby. Et af Østerbygdens to klostre var et augustinerkloster. I Norge oprettedes 5 augustinerklostre, mens ordenen aldrig fik fodfæste i Sverige. på grund af af den ret løse organisation af klostrene forfaldt ordenen ret tidligt i Danmark, især som følge af den stærke konkurrence fra de unge tiggermunkeordener. Andre steder i verden bevarede Augustinerordenen sin betydning, og flere indre reformeringsforsøg gav nye impulser til den gamle orden, hvis sønner og døtre altid har været lærde folk. Studier og videnskabeligt arbejde er nøje forbundet med korherrernes klosterliv, og mange fremragende videnskabsmænd har virket bag augustinerklostrenes mure, bl.a. klosterforstanderen fra Altbrunn i Østrig, Gregor Mendel, og Martin Luther. 1177 oprettedes i Venezia det første augustinernonnekloster. med Friedrich 1. Barbarossas datter Julie som abbedisse.
.............................................................................................................