Logo

atriumhus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

'Atriumhuset er særlig egnet i tætbebyggede områder, da det giver mulighed for en lukket, ugenert have.

(latin): enfamiliehus med 3 eller 4 fløje, der omslutter en opholdsgård, ud til hvilken stuernes vinduer vender. Genoptaget af Bauhausarkitekter ca. 1920.

Artikel billede

 

 

Artikel billede

 

Rekonstruktion af et typisk romersk atriumhus. Fra forhistorisk tid kendes i Middelhavsområdet adskillige hustyper, cirkulære eller ovale, bygget af træ eller fletværk. I træfattige områder byggede man rektangulære huse af sten eller soltørret tegl og med flade tage. Husene kunne være fritstående eller samlet i grupper omkring åbne gårde. Fra den minoiske kultur findes eksempler på huse i flere etager, mens den mykenske kultur udviklede et megaron, et kvadratisk hus med en foranstående (søjle)hal. Megarontypen findes helt ned i 600-500-tallet fødtKr. og blev forbillede for de græske templer. Fra 400-tallet fødtKr. bestod det typiske græske hus af en åben gård med forskellige rum grupperet omkring den. Huset var meget lukket udadtil; gennem en smal portindgang kom man til gården. Det vigtigste rum var androm, et spiserum, hvor mandlige gæster blev beværtet. Kvinderne havde deres egen afdeling. Husene kunne have en øvre etage, og taget var normalt fladt. I Italien skabtes allerede i etruskisk tid atriumhuset. Denne hustype kendes især fra Pompeji. Gennem en smal gang (fauces) med et rum på hver side kommer man ind i atrium. På begge sider af atriet ligger små soveværelser (cubicula) og vingerne (alae). For enden af atriet ligger spisestuen (triclinium eller cenaculum) og stadsstuen (tablinum). I hellenistisk tid tilføjedes under indflydelse fra Grækenland en peristylgård, ofte med soveværelser langs en af siderne, og for enden en spisestue (oecus). Huset havde desuden små rum til køkken og toilet. I kejsertiden var den almindelige hustype et lejehus i flere etager med butikker og foranliggende portikus i gadeplan, mens de øvre etager ofte havde balkoner.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 970 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad drikker du til din aftensmad?
Effektiv reklame - klik her