: kontrol med, eventuelt forbud mod, fremstilling og anvendelse af kernevåben. Da Baruch-planen i FNs atomenergi kommission 1946 om vetofri kontrol med atomenergiudviklingen ikke kunne gennemføres, har de tre første atommagter, Storbritannien, Sovjetunionen og USA, søgt at blive enige om det langt mere begrænsede forslag om kontrol med kernevåbenforsøg. 1958 indledte en atomstopkonference i Geneve forhandlinger herom. Efter besværlige og med mellemrum afbrudte drøftelser var konferencen i november 1960 nået igennem 17 af de ca. 24 artikler, men opløstes januar 1962 uden resultat efter at have afholdt 353 møder. Frivilligt atomstop gennemførtes af Sovjetunionen 1958 og fulgtes af de to andre magter. Men Frankrigs atomforsøg 1960-61 og ny spænding førte til genoptagelse, først fra Sovjetunionens side 1961. August 1963 opnåedes der enighed mellem USA, Sovjetunionen og England om forbud mod atomsprængninger med undtagelse af underjordiske. I de følgende måneder tiltrådtes traktaten af mere end 10 lande, hvoraf 7 ikkemedlemmer af FN. Frankrig forbeholdt sig sin stilling; V-Tyskland tilsluttede sig december 1964. I 1966 vedtoges i FN en opfordring til alle lande om »skridt til fuldstændig afrustning, specielt atomafrustning«. En traktat om stop for spredning af atomvåben blev 1968 underskrevet af mere end 50 lande, dog ikke V-Tyskland; aftalen ratificeredes af det danske folketing oktober 1968.
.............................................................................................................