Kort over Atlanterhavet med angivelse af bundrelieffets karakter samt vind-, strøm- og dybdeforhold. Atlanterhavet kan minde om et stort S, der strækker sig fra Arktis til Antarktis. Dets bredde varierer fra et maksimum på 7000 km, hvilket svarer til Christoffer Columbus' rute, til et minimum på 2840 km mellem Liberia og Brasiliens »hjørne«.
: næststørste verdenshav, mellem Europa-Afrika og Amerika. Længde fra Ishavet til Antarktis 14.000 km, gennemsnitlig bredde 5500 km. Dækker med bihavene Arktiske Hav, Nordhavet, Caraibiske Hav, Mexicanske Bugt, Hudson-bugten, St. Lawrence-bugten, Kanalen, Irske Hav, Nord- og Østersøen samt Middelhavet 106,2 mill. km². Det mest bemærkelsesværdige ved Atlanterhavets bundrelief er Midtatlantiske Ryg, der strækker sig fra Island i N til Bouvetøen i S; mange af Atlanterhavets øer ligger på denne ryg, der mod N betegnes Nordatlantiske Ryg og mod S Sydatlantiske Ryg. Lige N for ækvator ligger det over 8000 m dybe Romanchedyb, der adskiller de to rygge, som gennemsnitlig ligger 2700 m under havoverfladen. Fra Midtatlantiske Ryg udgår forskellige tværrygge af stor betydning for vandcirkulationen. De største tværrygge er Hvalfisk-ryggen, der fra Tristan da Cunha på Sydatlantiske Ryg strækker sig mod ø til Afrikas vestkyst og adskiller Angolabækkenet mod N fra Kap-bækkenet mod S. Rio Grande-ryggen strækker sig mod V fra Sydatlantiske Ryg og adskiller Brasilianske Bækken mod N fra Argentinske Bækken mod S. De største dybder i Atlanterhavet er Puerto Rico-graven, 9210 m, og South Sandwich-graven, 8264 m. Atlanterhavet adskilles af WyvilleThompson-ryggen fra de nordlige bihave; mellem Spitsbergen og Grønland løber en relativt dyb fure, som forbinder Nordhavet med Arktiske Hav, der er delt i to bækkener, Spitsbergen-bækkenet og Beaufort-Sibirien-bækkenet. Atlanterhavets saltkoncentration ved ækvator er oceanernes højeste, 37‰.
Tidevandet er af den halvdaglige type, dvs. to gange flod og ebbe i døgnet, og er verdens største; ved Fundy Bay, indbugtning fra Maine-bugten ud for N-Amerikas kyst, forekommer verdens største tidevand, ca. 18 m; ved Mont St. Michel-bugten på Bretagnes nordkyst er tidevandet 13-14 m; Esbjerg har et tidevand på ca. 1,5 m. Havenes mægtigste og mest betydningsfulde strøm, Golfstrømmen, er afløb for vand, som passaten har presset ind i Mexicanske Bugt, hvor vandoverfladen ligger ca. ½ m over Atlanterhavets. Gennem det 75 km brede Florida-stræde presses vandet i en dybde af 700-1000 m ud i Atlanterhavet, hvor det forenes med Antil-strømmen; den nordgående strøms korrekte navn er Nordatlantiske Driftstrøm eller Vestenvindsdriften. I S-Atlanten opstår den store Antarktiske Ringstrøm i vestenvindens bælte på 40-50° sydlig bredde. Langs S-Afrikas vestkyst løber den kolde, men fiskerige Benguelastrøm, der S for ækvator bøjer mod V og forenes med Canariske Strøm. Den egentlige udforskning af Atlanterhavet begyndte med Columbus, som på sine fire rejser til Amerika 1492-1503 valgte forskellige sejlruter for at udnytte vindene. Af stor betydning blev også de europæiske fiskerflåder, der efter John Cabots opdagelse af Newfoundland-bankerne ca. 1500 fortsat har udvidet kendskabet til strøm- og vindforholdene i Atlanterhavet samt til kysterne omkring det og øerne i det.
.............................................................................................................