Athen er en moderne hovedstad, men Akropolis knytter forbindelsen til byens glorværdige fortid.
A'then: Athinai; Grækenlands hovedstad; 867.000 indb., Stor-Athen med Peiraievs (Piræus) 2,5 mill. indb. Ligger på den attiske slette, 5 km fra havet og havnebyen Peiraievs, hvormed Athen er sammenvokset. I selve byen hæver sig kalk klipperne Lykabettos til 277 m og Akropolis til 157 m. På dennes nordside ligger den ældste bydel, som udgjorde hele byområdet, da Athen blev hovedstad. Her findes rådhus, nationalteater m.m. N herfor bydele med universitetet, grundlagt 1837 og opført 1839 af Hans Christian Hansen. Dennes broder, Theophilus Hansen, opførte 1842-43 Dimitrius' Hus (senere Hotel Bretagne), 1843-46 Athens observatorium på Nymfehøjen samt 1859-87 Videnskabernes Akademi; desuden rekonstruerede han 1845 Lysikrates-monumentet. Det gamle kongeslot, nu parlamentsbygningen, ligger på Syntagma-pladsen. Athen er Grækenlands åndelige og økonomiske centrum, en velbesøgt turistby, rig på monumenter fra den græske oldtid. De vigtigste af disse er hovedhelligdommen Akropolis, Dionysos-teatret, Zeus-templet Olympeion, Hefaistostemplet, den nordvestre byport og gravpladsen uden for denne med mange gravmæler. NV for Akropolis ligger det af amerikanerne 1931-40 og 1946-53 udgravede torv, agoni, med bl.a. søjlehaller, rådhus, templer og butikker, der nu henligger som et arkæologisk parkområde.
Athens glanstid var oldtiden. Kongetidens historie er sagn; først tiden fra ca. 700 'fvt' er kendt. Styret var et adelsvælde, udøvet gennem de ni arkenter og adelsrådet, Areopagos. Efterhånden opstod en opposition fra den voksende mellemstand og fra små bønderne, som hårde gældslove gjorde afhængige af jordejerne. Sædvanerettens nedskrivning (Drakons love 621) gav et utilfredsstillende resultat, hvorefter det 594 overdroges Solon at løse konflikten. Han ophævede al gæld, mildnede gældslovene og gav alle mænd valgret til folkeforsamlingen, der fik den besluttende myndighed, mens kun de tre øverste skatteklasser blev styrende. Godsejeren Peisistratos opkastede sig til tyran ca. 560; men 507 grundedes demokratiet ved Kleisthenes' forfatning. Slægtsvældet blev brudt, Areopagos bevarede s kun som domstol og staten fik en geografisk inddeling i 10 fyler (klasser, stammer), som hver udpegede 50 rådsherrer, der fungerede som prytaner en tiendedel af året og forelagde folkeforsamlingen deres forslag. Folkeforsamlingen kunne foretage landsforvisning ved ostrakisme, og embedsmænd samt prytaner skulle stå til regnskab for den. øverste domstol blev folkedomstolen, der udtoges gennem lodtrækning. Slaver, fremmede og kvinder var udelukket fra styret. Voksende handel og søm agt opfordrede til støtte af de lilleasiatiske græske kystbyer i deres opstand mod perserne. Dette medførte krigene mod perserne 490-449; herunder skabtes Athens flåde, Det attiske Søforbund og Athens lederstilling i Grækenland, der igen fremkaldte rivaliserende krige med landstaterne, især Sparta; fred 446. Demokratiet førtes i disse år til bunds. Athen oplevede 461-429 en glansperiode under Perikles, der genrejste Akropolis, indførte dagpenge for offentlige hverv og deltagelse i politik samt fuldførte Athens befæstning, de lange mure. Mod Athens store magt startede Sparta Den peloponnesiske Krig 431-404, der endte med Athens sammenbrud. Demokratiet forfaldt ved stemmekøb i de brede lag og tilsidesættelse af metoikerne (de fremmede) og søforbundsfællerne, der skaffede rigdommene. Efter åndslivets storhedsperiode i 5. årh. 'fvt' med Aischylos, Sofokles, Euripides og Aristofanes søgte Sokrates forgæves at standse forfaldet, men henrettedes 399 'fvt' Også taleren Demosthenes ivrede forgæves. 338 'fvt' kom Athen under makedonerne, 197 'fvt' under romerne; byen var dog fortsat et kulturelt centrum, til filosofskolerne år 529 lukkedes som hedenske af den kristne kejser Justinian. I det 13. årh. erobredes Athen af frankiske, senere af italienske fyrster og endelig 1458 af tyrkerne. Fra 1835 hovedstad i Grækenland.
Athens udvikling
Omonia-pladsen er en af Athens livligste; derfra udgår de vigtigste forbindelser til Peireièvs.
Et beboelseskvarter, som gennemskæres af en hovedfærdselsåre;
Akropolis domineres af Parthenon.
Agoraområdet domineres af Theseion (ca. 440 'fvt'), det bedst bevarede græske tempel.
Dionysos-teatret udviklede sig af en helligdom fra 6. årh. 'fvt'; men ruinerne stammer fra romersk tid (1-3. årh.)
Olympeion, templet for den olympiske Zeus, blev påbegyndt af tyranen Peisistratos omkring 530 'fvt', men først fuldendt af kejser Hadrian i år 132 i vor tid.
Gudinden Athene, eller Pallas Athene, Zeus' yndlingsdatter. Kopi efter Feidias' statue.
Athen
A'then off.
Athenai [a'θinε]: Grækenlands hovedstad; 886.000 indb., med forstæder 3,0 mio
indb. Athens kerne er den oprindelig byhøj Akropolis. Fra oldtiden stammer endvidere
Dionysosteatret og Herodes Atticus' odeon, Zeustemplet Olympieion, templet
Hefaisteion og det delvis restaurerede torv Agora nær dobbeltporten Dipylon i
den gl. bymur. Vest for Akropolis bjergene Areopagos, domstolens sæde i
antikkens Athen, og Pnyx med folkeforsamlingspladsen. Centrum i det moderne Athen
er Forfatningspladsen med bl.a. parlamentet; universitetet og
nationalbiblioteket er opført af Chr. og Th. Hansen. Righoldige museer, bl.a.
det arkæoogiske nationalmuseum. Athen er en handelsby præget af en stor
koncentration af tertiære erhverv; det stærkt forurenende industriområde SV for
Athen forbinder byen med havnebyen Piræus.
• HISTORIE.
Athen vari oldtiden den kulturelt og længe også den økonomisk og politisk
førende bystat i Hellas. Sin storhedsperiode havde byen i 400-tallet fødtKr. Athen
ledede således i kraft af sin flåde hellenernes krig mod perserne Sammen med
Sparta og opbyggede efter persernes foreløbige nederlag 479 Deliske Søforbund
som et rent athensk magtinstrument. Under Perikles' ledelse førte Athen fra 462
en antispartansk imperialistisk politik, der 431 mundede ud i Peloponnesiske
Krig med Spartas sejr 404 til følge. 338 blev Hellas underlagt Makedoniens og
197 født Kr. Roms herredømme, og Athen levede herefter på sin prestige som
lærdomsog kunstcentrum antikken ud. Byen forfaldt under det byzantinske vælde
39S-1204 e.Kr. Efter frihedskrigen mod det tyrkiske herredømme blev Athen
Grækenlands hovedstad 1834. Besat af tyske tropper 1941-44.
........................................................................................................................