Assyrien: oldtidsrige omkring øvre Tigris. Bystaten Assur blev dannet før 2000 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.) af semitiske indvandrere. I kamp mod Mitarmi-riget i Syrien for at nå Middelhavet og under rivalisering med hittitterne i Lilleasien samt Babylon skabtes en stormagt, der før 1200 nåede fra Persiske Bugt til Eufrat omkring Karkemish. 1200-900 undertvang Babylonien og Assyrien skiftevis hinanden. Efter 900 skabte en voldsom assyrisk ekspansion et verdensrige ved erobring af Armenien, Syrien med Fønikien, Palæstina og Babyionien, hvorunder Babylon jævnedes med jorden 689 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.) Hovedstæder var Assur, Ninive, Kalah og Sargonsborg (Korsabad). 671 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.) kulminerede Assyriens magt med erobringen af Ægypten; kort efter begyndte sammenbruddet med Ægyptens løsrivelse, og hævnen forenede fjenderne, der 614 indtog Assur, 612 Ninive, som udslettedes og assyrerne med dem. Assyrerne var kendt for deres grusomhed mod de undertvungne og for stor administrativ dygtighed; de opførte store vandingsanlæg og storslåede paladser i hovedstæderne. Kendteste konger var Tiglatpileser 3., Sargon 2. og Sankerib. Assyrerne, der kulturelt stod sumererne og babylonierne meget nær, indsamlede en mængde babyloniske tekster, der opbevaredes i Assurbanipals store bibliotek i Ninive. Deres eget bidrag til litteraturen består især i fortræffeligt affattede love og kongekrøniker om kongernes jagter, krigsog byggeforetagender. Freskomaleriet, der viser ægyptisk og cypriotisk indflydelse, synes ældst. Kendtest er de vældige alabastrelieffer med historiske og mytologiske scener, hvis dyrefigurer er fremstillet i impressionistisk naturalisme, mens menneskefremstillingen er stiv. Religionen byggede på den babyloniske. Guderne var lokale; i spidsen for dem stod rigsguden Assur.
Kong Assurbanipals garde
Musikanter og krigere; basrelieffer fra Ninive (7. årh. 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.)). Paris, Louvre.
et udsnit af "den sorte obelisk fra Nimrud«, som kong Salmanassar 3. modtog fra kong Jehu af Israel i 9. årh. 'fvt' (før vor tid, tidl. fødtKr.) Reliefferne viser fremmede fyrster, deriblandt Jehu, som betaler tribut til Salmanassar. London, British Museum.
Assurnasirpal 2, til hest; basrelief fra Nimrud.
en stele, rejst af Shamshi-Adad 5, (823-810) i Nimtud.
Slaver, som transporterer en skulptur af en vinget tyr, der skal rejses i Sankeribs palads i Ninive (704-681). London, British Museum. De assyriske basrelieffer udmærker sig ved en minutiøs gengivelse af detaljer, fx tøjets broderi, hestenes seletøj og enkeltheder i landskabet.
(1) Under rigets sidste storhedsperiode anlagde kong
Assurbanipal II et nyt palads i Ninive med reliefudsmykninger som bl.a.
forestiller kongen på løvejagt (udsnit, 600-1. fødtKr.). Dette sammen med ca. 30.000
kileskrifttavler fra kongens bibliotek og arkiv findes nu i British Museum. (2)
Offerscene; relief fra 700-1. fødtKr. (Louvre).
As'syrien: oldtidsrige ved Øvre Tigris i Forasien. Ca. 3000
f.Kr. besat af et akkadisk -talende semitisk folk, assyrer. Assyrien havde tre
storhedsperioder: Det gamle Rige i 1800-tallet fødtKr., Det mellemste Rige ca.
1350-1200 og Det nye Rige 746626. På sit højdepunkt ca. 670 fødtKr. omfattede Assyriens
rigsområde bl.a. Egypten, Israel, Syrien og Babylonien foruden kernelandet
Mesopotamien. Assyriens sidste store hersker Assurbanipal II nedkæmpede en
række oprør, men efter hans død gik riget i opløsning. 614 fødtKr. blev det gamle
regeringssæde Assur og 612 f Kr. den nye hovedstad Ninive ødelagt af tropper
fra Medien og Babylonien, som derpå delte Assyriens besiddelser mellem sig.
Assyrien var en despotisk militærstat af teokratisk tilsnit, kulturelt en del
af den sumerisk-babyloniske kultur.
Assyrien ca. 660 født Kr.
.............................................................................................................