et arkæologisk udgravningsfelt; alle fundne genstande indtegnes på et kort.
arkæolo'gi (græsk): videnskab, der beskæftiger sig med de materielle levn fra fortidens mennesker. Deles i forhistorisk arkæologi, der omfatter tiden, hvorfra der ingen litterære kilder findes, i Danmark op til ca. år 1000 e.Kr.; middelalderarkæologi, der omfatter perioden 1000-1500, og historisk arkæologi, fra ca. 1500 til nutiden. Klassisk, dvs. græsk, romersk og nærorientalsk arkæologi, er mere kunsthistorisk end kulturhistorisk præget. Arkæologiens formål er at danne et billede af fortiden og dens menneskers kulturelle stade og udvikling på grundlag af fundmateriale, der især for den forhistoriske arkæologis vedkommende fremkommer ved udgravninger. Det indsamlede materiale bearbejdes på tre forskellige måder: stratigrafisk (placering i lagfølgen i forhold til andre fund eller til de klimatiske og geologiske forhold), kronologisk (efter en række dateringsmetoder: C-14, pollenanalyse m.fl.) samt typologisk (efter art).
Her arrangeres fundne lerkarskår før sammenlimning.
Konservatorer med et rekonstrueret lerkar; manglende dele erstattes ofte med gips.
Undervandsarkæologi. Her bringes et fund op til overfladen ved hjælp af en luftfyldt ballon.
Et par spanske kanonløb, overgroet med muslinger.
Her frigøres en antik amfora; netop keramik kan give ret præcise oplysninger om et funds alder.
arkæologi
arkæolo'gi: videnskab som beskæftiger sig med især ældre tiders kulturudvikling på grundlag af materielle efterladenskaber og andre spor af aktiviteter efter fortidens mennesker. Først fra 1800-tallet fremstod arkæologi som selvstændig videnskab, banebrydende var især danskeren C.J. Thomsens klassifikation af oldsagsmaterialet i tre hovedafsnit, sten-, bronze- og jernalder. Af væsentlig betydning for arkæologi har været inddragelsen af andre videnskaber, bl.a. til brug for aldersbestemmelse. Der skelnes mellem forhistorisk arkæologi der arbejder med Europas og de øvrige verdensdeles historie før skriftens indførelse, middelalder-arkæologi, der omfatter perioden herefter til 1500 og nyere historisk arkæologi fra 1500 til nutiden; herunder hører industri-arkæologi, som beskæftiger sig med de tidligste fabriksanlæg, miner, jernbaner m.m. Klassisk arkæologi omfatter græsk, hellenistisk, etruskisk og romersk kultur, mens orientalsk arkæologi omfatter Orientens gl. kulturer.
.............................................................................................................