Logo

arbejdsmiljøloven

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

: lov af 23. december 1975 om arbejdsmiljø. Har fra sin ikrafttræden den 1. juli 1977 afløst loven om almindelig arbejderbeskyttelse, loven om arbejderbeskyttelse inden for handelsog kontorvirksomhed og loven om arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug og gartneri. Tilstræber at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, samt grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerhedsog sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet. I virksomheder med 1-9 ansatte skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed udføres ved personlig kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere og de øvrige ansatte. I virksomheder med 10 ansatte eller derover skal virksomhedens arbejde for sikkerhed og sundhed organiseres. Arbejdslederen skal sammen med den af de ansatte valgte sikkerhedsrepræsentant danne en sikkerhedsgruppe for den pågældende afdeling eller det pågældende arbejdsområde. I virksomheder med 20 ansatte eller derover skal der normalt oprettes et sikkerhedsudvalg bestående af repræsentanter for ledelsen og for de ansatte. Udvalget skal planlægge, lede, rådgive og orientere om samt føre kontrol med sikkerhedsog sundhedsarbejdet inden for virksomheden. Endvidere kan arbejdsministeren fastsætte regler om, at der ved virksomheder, hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed taler for det, skal oprettes en bedriftssundhedstjeneste, ligesom ministeren kan godkende branchesikkerhedsråd inden for en eller flere brancher. Arbejdsmiljøloven pålægger arbejdsgiveren at sørge for, at arbejdsforholdene sikkerhedsog sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige, særlig med hensyn til arbejdets tilrettelæggelse, indretningen af arbejdsstedet, indretningen og anvendelsen af tekniske hjælpemidler og med hensyn til fremstilling og anvendelse af stoffer og materialer med farlige egenskaber. Endelig giver loven bestemmelser om arbejdstiden, hvileperioder, unge menneskers anvendelse til erhvervsmæssigt arbejde, om Arbejdsmiljørådet og Arbejdstilsynet; men er i øvrigt en rammelov, der bemyndiger arbejdsministeren til at fastsætte nærmere regler på en række områder inden for arbejderbeskyttelsen.

 

Artikel billede

Artikel billede

Arbejdsmiljøloven tilstræber bl.a. ved påbud om personlige beskyttelsesmidler at forebygge arbejdsulykker og -skader.

 

: lov om arbejdsmiljø i kraft fra 1977 er en fuldmagtslov med det formål at skabe grundlag for at virksomhederne kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning og kontrol fra Direktoratet for arbejdstilsynet. Efter Arbejdsmiljøloven er udarbejdet regler om bl.a. sikkerhedsorganisation og sikkerhedsrepræsentanter på den enkelte virksomhed samt regler om bedriftssundhedstjeneste og hviletidsbestemmelser. Kontrol med overholdelse af Arbejdsmiljøloven varetages af Arbejdstilsynet.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 596 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?
Effektiv reklame - klik her