: forbund mellem selvstændige arabiske stater, stiftet som politisk og kulturelt samarbejdsorgan i Cairo 1945 af Ægypten, Irak, Jordan, Libanon, Saudi-Arabien, Syrien og Yemen; udvidet med forsvarsog økonomiaftale 1950. Efterhånden tiltrådt af Libyen (1953), Sudan (1956), Marokko og Tunesien (1958), Kuwait (1961), Algeriet (1962), S-Yemen (1967), Bahrain, Qatar, Oman og Arabiske Emiraters Forbund (1971), Mauretanien (1973), Somalia (1974), Palæstina, dvs. PLO (1976) og Djibouti (1977). Ledes af et råd af regeringschefer, der mødes to gange årlig, og et fast sekretariat. Der findes et antal stående udvalg, med det politiske (udenrigsministre) som det vigtigste, samt faglige underorganisationer. Oprindelig vendt mod kolonimagterne, hovedsagelig et forum for antisionismen. I de talrige konflikter mellem medlemsstaterne har den været magtesløs. Da ligaens førende medlem, Ægypten 1977 -79 gradvis normaliserede forholdet til Israel, må følgerne snarere kaldes en suspension af ligaens aktiviteter end en suspension af Ægypten fra ligaen og dens underafdelinger.
: forbund stiftet 1945 af Egypten, Irak, Saudi-Arabien, Syrien, Libanon, Jordan og Yemen med det formål at fremme politisk, militær, økonomisk og kulturelt samarbejde mellem de arabiske stater; senere har flere tilsluttet sig. Arabiske Liga har haft permanent sekretariat i Kairo, men efter at Egypten blev suspenderet 1979 er hovedkvarteret flyttet til Tunis; en række specialorganer er fordelt i medlemsstaterne. Fra oprindelig at beskæftige sig med egentlig administrative opgaver har Arabiske Liga markeret sig mere politisk i 1970erne, bl.a. ved at sende fredsstyrke til Libanon 1976.
.............................................................................................................