»Jesu« på Oliebjerget«, mosaik i basilikaen S. Apollinaire Nuovo i Ravenna.
(græsk): udsending; 12 disciple, som Jesus ifølge Ny Testamente udvalgte og udsendte som forkyndere af Evangeliet; deres navne nævnes i Mattæus-evangeliet 10, Markusevangeliet 3, Lukas-evangeliet 6 og Apostlenes Gerninger 1. Navnene er hos Markus: Simon Peter, Jakob, Johannes, Andreas, Filip, Bartolomæus, Mattæus, Tomas, Jakob Alfæus' søn, Taddæus (Mattæus nævner her Lebbæus; Lukas: Judas, Jakobs søn), Simon Kanaanæeren. Lukas gengiver »Kanaanæeren« ved Zelotes, den nidkære, og Judas Iskariot. Efter den sidstes død udpegedes Mattias til apostel. Senere kom hertil Paulus, hvis apostel værdighed dog ofte blev bestridt. I videre forstand bruges ordet også om andre end de 12, og i oldkirken kaldtes den første eller betydeligste missionær i et land for vedkommende lands apostel. Når apostlene i kirke kunsten vises samlet, er de barfodede og iført kutte; i de tidligste gengivelser er de skægløse, men efterhånden får flere og til sidst alle, bortset fra Johannes, fuldskæg. Fremstilles også som 12 lam (agnus Dei), duer eller løver. Apostelkonventet: et i Apostlenes Gerninger 15 og Galaterbrevet 2 omtalt møde mellem apostlene, der omkring år 50 fandt sted i Jerusalem. Her afgjordes en strid mellem jødekristne og Paulus (og Barnabas) således, at hedninge kristne hverken skulle omskæres eller overholde hele Moseloven. Apostlenes Gerninger: skrift i Ny Testamente, der som en fortsættelse af Lukas-evangeliet fortæller om de første kristne menigheders liv, kristendommens udbredelse og især om Paulus' virke. Affattelsestiden er usikker; ældst er sikkert de afsnit, hvor forfatteren taler i 1. person (16, 10-17; 20, 5-15; 21, 1-18; 27, 1-28); de kan være fra før Paulus' død.
»Den sidste nadver«, fresko af Fra Angelico i San Marco, Venezia.
.............................................................................................................