(græsk-latin): legeringer, der anvendes på steder, hvor friktionen eller gnidningsmodstanden skal være lille, fx i lejer. Hovedbestanddelen er tin, hvortil der er legeret kobber, bly eller antimon i større eller mindre mængder. Legeringernes egnethed hænger sammen med deres struktur, der består af en relativt blød grundrnasse, hvori hårdere partikler findes fordelt. Kendt er Babbitts metal, der kan have sammensætningen 90% tin, 7% antimon og 3% kobber.
.............................................................................................................