Logo

Andreas Sch. Steenberg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Andreas Sch. Steenberg, Andreas Sophus Schack Steenberg, 16.12.1854-27.11.1929, biblioteksagitator. Født i Hamburg, død i Charlottenlund, begravet i Kbh. (Ass.). S. blev student 1873 fra Horsens, tog 1877 statsvidenskabelig eksamen og 1880 eksamen i matematik og naturfag ved Polyteknisk læreanstalt. samme år blev han lærer ved Ribe katedralskole og 1882 adjunkt ved Horsens lærde skole, 1903 overlærer samme sted Han havde politiske og sociale interesser, sad 1894–1903 som venstremand i Horsens byråd og 1901–10 i Skanderborg amts skoleråd, og fra 1885 var han formand for en arbejderundervisning i Horsens der bl.a. virkede med en aftenskole; for denne oprettede han en lille bogsamling samtidig med at han fik latinskolens bibliotek, hvis bibliotekar han var, åbnet for offentligt udlån.

Hermed var S. inde på det felt hvor hans egentlige livsgerning kom til at ligge: folkeoplysning gennem bøger. 1892 skrev han sin første artikel om folkebibliotekerne som på dette tidspunkt de fleste steder her i landet førte en hensygnende tilværelse, og for hvis omdannelse efter engelsk mønster der få år i forvejen var slået til lyd af N. Neergaard. S. trådte nu i forbindelse med den østrigske biblioteksmand E. Reyer og med forskellige biblioteksledere i England og Amerika, og ved et skolemøde i Vejle aug. 1893 holdt han sit første foredrag om bibliotekssagen; resultatet blev at han kort efter blev anmodet om at rådgive ved oprettelsen af et bibliotek i Vejle, og at den lille aftenskolebogsamling i Horsens fik et kommunalt tilskud på 400 kr.

I de følgende år optog S. i stigende grad en agitation i tale og skrift for biblioteker. Med henvisning til det engelske og amerikanske "free public library" opstillede han det mål at få et sådant bibliotek oprettet i hver købstad og at få landet dækket med et system af sogne- og vandrebogsamlinger; også skole- og børnebogsamlinger slog han til lyd for ligesom for læsningens og bogbenyttelsens betydning i det hele taget. For med egne øjne at lære engelske biblioteker at kende rejste han 1895 til England; i udvalget for folkeoplysnings fremmes "Smaastykker" XX, 1899 skildrede han sine indtryk af dem (samlet som bog samme år).


Et par år efter var han atter i England og 1902 på et flere måneders studieophold i Amerika, overalt knyttende mange personlige forbindelser. Han var således veludrustet til sin agitatorgerning; han var desuden oprigtig begejstret for sin sag og forstod med en bred veltalenhed at vække interesse for den, ikke mindst i lærerkredse, og han trættedes ikke af de utallige gentagelser på møder rundt om i landet. Fra 1898 begyndte staten at støtte hans arbejde, og n.å. erstattedes den hidtidige komité til uddeling af boggaver af en komité til understøttelse af folkebogsamlinger, bestående af departementschef A. P. Weis og S.


Dermed var han blevet den faktiske leder af statens virksomhed for folkebibliotekernes udvikling, og denne tog nu mere og mere fart og ytrede sig i stigende tilskud fra staten og fra lokale kredse. Som støtte for sit arbejde udgav han 1900 bogen Folkebogsamlinger, deres Historie og Indretning der skildrer forskellige landes, især de engelsktalendes, biblioteksvæsen og giver vejledning i bibliotekers indretning og drift og i den teknik som benyttes ved katalogisering, udlån m.m. Denne bog fik stor betydning for de nyoprettede bibliotekers virksomhed og bidrog sammen med de kurser S. afholdt, til at fremme indførelsen af en ensartet teknik efter amerikansk mønster. Et andet skrift af ham, Skolen og Bøgerne, 1905, blev af ministeriet udsendt til alle skoler, og n.å. blev den første bevilling givet på finansloven til støtte for skole- og lærerbiblioteker. S. skrev også mange artikler i dagblade og tidsskrifter, især i Bogsamlingsbladet der var organ for den 1905 stiftede forening Danmarks folkebogsamlinger, med hvilken han i reglen stod i godt samarbejde.


S.s virksomhed havde efterhånden taget et sådant omfang at han 1909 måtte søge sin afsked som overlærer for at flytte til Kbh. hvor bogsamlingskomitéen n.å. indrettede et kontor med ham som leder. Han havde hermed fået et fast grundlag for sit arbejde, og det følgende tiår bragte stor fremgang. Han holdt stadig mange foredrag, skrev artikler og gav på sine rejser de stedlige bibliotekarer råd og vejledning, mens Th. Døssing, der 1912 var blevet knyttet til kontoret, havde den væsentligste andel i udformningen af de tekniske hjælpemidler (klassedeling, forfattermærker m.m.). Også i det udvalg der 1919 blev nedsat for at udarbejde den lov om statsunderstøttede biblioteker der vedtoges 1920 og som blev grundlaget for den følgende tids næsten eventyrlige udvikling af folkebibliotekerne, var det Døssing der ydede den afgørende indsats, men uden det pionerarbejde som S. havde udført ville loven ikke være blevet til; hans mangeårige, utrættelige agitation havde gødet jordbunden, og han vil altid nævnes som banebryderen for denne side af dansk kulturliv.


Samtidig med lovens vedtagelse måtte han på grund af sygdom tage sin afsked, men han vedblev at følge udviklingen på nært hold, talte ofte og gerne ved møder og deltog ivrigt i arbejdet inden for Skolebiblioteksforeningen af 1917 og Studiekredsforeningen. Også for bibliotekssagen i vore nabolande har S. haft betydning; han deltog ofte i norske, svenske og finske møder og stod i nært samarbejde især med svenske kolleger blandt hvilke han var meget skattet. Efter hans død blev der af Danmarks biblioteksforening rejst en mindesten på hans grav og samlet et fond som bærer hans navn og benyttes til rejseunderstøttelser for biblioteksfolk. – Tit. professor 1910.


Familie

Forældre: Postkontrollør ved det danske over-postamt i Hamburg, senere postmester i Horsens, kammerråd Niels Daniel Gustav Schack S. (1812–76) og Magdalene Margrethe Dorthea Hemmert (1826–1919). Gift 20.11.1880 i Århus med Laura Emilie Steenberg, født 15.4.1848 i Slesvig, død 25.8.1933 i Charlottenlund, d. af fuldmægtig ved vejvæsenet, senere kontorchef ved statsbanerne, kancelliråd Schack Edvard S. (1815–91, gift 2. gang 1870 med Marie Christine Rasmussen, 1839–1924) og Vilhelmine Louise Brigitte Radecke (1815–57).


Udnævnelser

R. 1905.


Ikonografi

Mal. af Bertha Wegmann, 1923 (Fr.borg).

.

Bibliografi

A. S. S. En bibliografi, udg. Centralbibl., Horsens, 1969. – Erindr, i Bogens verden III-VI, 1921–24 (også som særtryk m. titlen: Erindr, fra mit biblioteksarbejde, 1923). – H. O. Lange i Bogens verden II, 1920 49–52. Th. Døssing samme sted XI, 1929 169–72. J. H. Landt samme sted XXXVII, 1955 16–18. Karl Fischer i For folkeoplysn. XIV, 1929 172. Fr. Hjelmqvist i Biblioteksbl. XIV, Sth. samme år 333–35. Cl. Clausen: Horsens statsskole 1532–1932, 1932. H. Hvenegaard Lassen: De danske folkebibliotekers hist. 1876–1940, 1962 150–60. V. Klingberg-Nielsen i Bibliotek 70, 1982 266–69. – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.



Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 26 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Alfred Duff Cooper NorwichAlfred Duff Cooper Norwich, 1890-1954, britisk politiker, viscount. Norwich var...
• Anders HvassAnders Hvass, Anders Nicolaus Hvass, 15.12.1858-1.1.1916, kommunalpolitiker. Født i Kbh....
• C.S. KleinC.S. Klein, Christian Sophus Klein, 17.8.1824-9.1.1900, dansk embedsmand og politiker....

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os