H. C. Andersen. Bronzestatue, udført af Henry Luckow-Nielsen 1961 og opstillet ved Københavns Rådhus.
Andersen, H(ans) C(hristian) (1805-75): dansk digter. Faderen, en fattig skomager i Odense, døde, da sønnen var dreng; moderen døde på fattiggården. Tog 1819 til København for at komme til teatret; måtte efter et par år som elev ved Det kgl. Teater opgive. Student 1828; udsendte kort efter Fodrejse fra Holmens Kanal til østpynten af Amager. Nærede en ulykkelig kærlighed til teatret, hvilket resulterede i skue spillene Kærlighed på Nikolaj Tårn, Mulatten, Maurerpigen, Ole Lukøje og Den nye barselstue. Kun få af hans digte er gode: Det døende barn (debut 1827), To brune øjne, I Danmark er jeg født, Jylland mellem tvende have og nogle børne vers. I Skyggebilleder skildres hans første udenlandsrejse; de mange følgende afspejler sig i den meget personlige roman Improvisatoren (1835), Billedbog uden billeder, En digters bazar og rejsebøger om Sverige og Spanien. Romanerne O. T., Kun en spillemand, De to baronesser og Lykke-Peer gjorde ham berømt i samtiden; men da han 1835 udgav et hæfte Eventyr fortalt for børn, lagde han grunden til varig verdensberømmelse. Der kom 24 hæfter, det sidste 1872. Nogle eventyr er gendigtet efter folkeeventyr og krostue historier, andre er skabt helt frit af hans egen livlige fantasi, enkelte (historierne) er snarere noveller end eventyr. Eventyrene, som tilsyneladende er i en ganske naiv form, er underfundigt dobbeltbundede, kan være poetiske og oprigtig rørende, men er tit vittige og skarpt ironiske psykologiske studier. Skrev allerede 1832 det første udkast til en selvbiografi, Mit livs eventyr (1855). H. C. Andersens dagbøger 1825-18751-12 blev udgivet 1971-77.
Et opslag i »H. C. Andersen album I-V«, 1980.
På venstresiden ses et brev fra komponisten Carl Maria von Weber til hustruen, Caroline (1822).
Højresidens gouache forestiller Flakhaven i Odense med hovedvagten (1835); derunder en musikautograf fra komponisten J. født Frøhlich (1844).
H. C. Andersens Hus. Digteren udpegede selv dette hjørnehus som sit fødested. Det blev åbnet som museum 1908, udvidet med tilbygninger 1930 og er nu Odenses største turistattraktion med førsteudgaver, breve, manuskripter m.m.
Andersen, Hans Christian 1805-75: dansk forfatter, født i Odense og opvokset under fattige kår. Kom som 14-årig til Kbh., hvor han blev medlem af Det Kgl. Teaters kor. Teatrets direktør Jonas Collin sørgede for at Andersen kom i latinskole, først i Slagelse senere i Helsingør. Fra skoletiden stammer digtet Det døende barn (1827). Andersen blev student 1828 og foretog 1831 den første af sine i alt 30 udenlandsrejser. I Rom skrev han sin første roman Improvisatoren (1835) der blev hans egentlige gennembrud. Senere fulgte bl.a. romanerne O.T. (1836), Kun en spillemand (1837) og Lykke-Peer (1870). Hovedværket blandt rejseskildringerne er En digters bazar (1842) der skildrer hans store orientrejse. Andersens verdensry skyldes dog udelukkende hans eventyr; i denne genre finder han sit egentlige felt. 1835 kom Eventyr fortalte for børn i et lille hæfte, der indeholdt Fyrtøjet, Lille Claus og Store Claus, Prinsessen på ærten og Den lille Idas blomster. I et af eventyrene, Den grimme ælling, fortæller han digterisk sit eget livs historie; grundsynet er det samme i erindringerne Mit livs eventyr (1855). Andersen skrev endvidere flere stykker for teatret, bl.a. eventyr komedierne Ole Lukøje (1850) og Hyldemor (1851); mange digte er blevet folkeeje, fx I Danmark er jeg født, Jylland mellem tvende have og børnedigtet Hist hvor vejen slår en bugt. Jf. H.C. Andersens hus.
.............................................................................................................