Logo

and

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook


Flere betydninger:


AND: kendingsbogstaver på biler fra Andorra.


and: udtryk indført fra tysk (1820) and; i betydningen opdigtet eller løgnagtig meddelelse eller efterretning; især i formen avisand om en historie, der intet har på sig.


and: orden af svømmefugle: se andefugle - Anseres


and: betyder "og" på engelsk


and, I mytologier og folkelige forestillinger verden over har anden særdeles forskellig symbolik. Den kan være skaber af jorden i gamle indianske myter; den kan repræsentere lykkelig ægteskabelig forening i kinesisk og japansk folklore.


I dansk tradition kædes anden og andegården (eller andedammen) sammen med to klassiske tekster, der er hinandens modsætning: I H.C. Andersens eventyr Den grimme Ælling, 1843, er moralen “Det gør ikke noget at være født i Andegaarden, naar man kun har ligget i et Svaneæg”; den grimme ælling formår at realisere sig selv på trods af opvæksten i den snæversynede og ondskabsfulde andegård. Men i Pontoppidans fabel Ørneflugt, 1897, er moralen “For det hjælper alligevel ikke, at man har ligget i et Ørneæg, naar man er vokset op i Andegaarden”; her er ørneungen stækket i sin natur pga. opholdet i den biedermeierske andegård med dens idyl og småtskårenhed, og den forliser, fordi den føler sig hjemløs både i andegården og i det storladne bjerglandskab.


“Andegården”eller “andedammen” repræsenterer med udgangspunkt i bl.a. de to tekster i dansk sammenhæng den lille, beskyttede, indsnævrede verden med dens rangorden, regler og smålige skærmydsler. I Henrik Ibsens skuespil Vildanden, 1884, symboliserer anden på loftet illusion og overdreven idealisme. Andre eksempler på brug af and-: “andefod” er en fodformet sko for venstredrejede intellektuelle i især 1970'erne; “anderumpe” var en frisure for 1950'ernes læderjakker, fx filmstjerner som James Dean og hans tro danske væbnere Otto Brandenburg og Ib Mossin. “Andespil” er en slags bankospil, hvor præmien bl.a. er ænder.


Et helt univers af ænder med menneskelignende egenskaber opbygges i Anders And, Walt Disneys tegneserier og -film fra 1934ff. Hovedfiguren, Anders And (Donald Duck), er vredladen, skræppende og irriterende og placeret i Andeby med bl.a. sin kæreste Andersine og sine nevøer Rip, Rap og Rup, blærerøven Fætter Højben, den pengebadende finansfyrste Joakim von And og også “dyr” uden for andekredsen, fx gangsterne Bjørne-Banden. Et univers som også generationer af danske børn og barnlige sjæle har fulgt intenst.


Et fransk satirisk ugeblad, udgivet siden 1916, hedder Le Canard Enchainé (“Den lænkede and”). En “avisand” eller blot “and” er en opdigtet medienyhed: “Den historie er en and”.

 

.............................................................................................................

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 48 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• acholisprog, talt i N-Uganda; hører til den nilotiske gruppe
• accent (anden udtale)afvigende udtale af sprog, som man finder hos personer, der har et andet sprog som...
• Knud KnudsenKnud Knudsen, 1812-1895, norsk sprogplanlægger, lærer ved Kristiania Katedralskole 1846-80

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os