anakoret [anako're't] (græsk) (af græsk anachoretes, af anachorein vige, træde tilbage), eneboer; eremit. I oldkirken betegnelse for de første munke. Også om eneboere af hedenske religioner.
anakoreter, eremitter, mennesker, der afsondrer sig fra samfundet for i ensomhed at søge Gud på øde steder. Se eneboere.
Ordet anakoreter kommer af græsk ana- og chorein 'trække sig tilbage'.
.............................................................................................................