Logo

ammonium

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook


ammonium [am'monium]: NH4; gruppe af kvælstof- og brintatomer, der kemisk forholder sig som et alkalimetal; således er ammoniumsaltene stabile og minder om alkalisalte. De dannes ved, at de pågældende syrer neutraliseres med ammoniak.

 

Jonen NH4; indgår i ammonium-salte som dannes af ammoniak og syrer. 'Salmiak er ammonium-klorid. Ammonium-sulfat, svovlsur ammoniak, er en vigtig gødning ligesom diammoniumhydrogenfosfat, ammonium-fosfat, der indgår i ·nitrofoska.

 

Ammoniumklorid: NH4Cl (salmiak), anvendes i landbruget, blandet med kalk, som gødning, desuden til garvning, tøjtrykning, fortinning, forzinkning og lodning (for at undgå dannelse af oxidlag) samt som elektrolyt i lommebatterier.


Salmiakpastiller er lakridspiller med lidt salmiak. Når salmiak opvarmes med læsket kalk, opstår der ammoniak, hvis vandige opløsning har handelsnavnet salmiakspiritus.

Ammoniumbikarbonat og ammoniumkarbaminat udgør hovedbestanddelen af hjortetaksalt, der bruges som bagepulver.


Ammoniumnitrat, der eksploderer ved pludselig opvarmning, bruges som sikkerhedssprængstof og som bestanddel af kunstgødning. Tøj, sække o.lign., der har været i berøring med ammoniumnitrat, må på grund af af brandfaren vaskes omhyggeligt.

Ammoniumfosfat indgår i forskellige gødninger, fx Nitrophoska.


Ammoniumfosfat bruges sekundært teknisk i appretur og til at gøre tekstiler svært antændelige.

Ammoniumpersulfat bruges i fotografien ved blegning og fiksering.

Ammoniumsulfat er vigtigt som gødning, anvendes desuden til ildbeskyttelse og i en 25 % opløsning til ukrudtsbekæmpelse.


.............................................................................................................

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 202 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• kloroprengummikloroprengummi, neopren, syntetisk gummi introduceret i begyndelsen af 1930'erne. Den...
• kemisk skiftkemisk skift, se kernemagnetisk resonans
• kondensation 2kondensation, fortætning, en proces, hvorved et stof går fra gasform til væskeform; den...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os