ambulance, [ambu'laŋsə] (fransk): (Ordet ambulance kommer af latin ambulare 'gå omkring'.) transportkøretøj til hurtig og skånsom transport af syge og kvæstede. Sygetransportvogn; let bevægelig feltsanitetsformation; transportabelt feltlazaret.
Ambulancemandskabet bør være specielt uddannet til at give præhospital behandling, hvilket indebærer, at patienten lejres ideelt, sikres frie luftveje og beskyttes mod afkøling og kredsløbschok (shock) og om nødvendigt gives iltbehandling og smertelindrende behandling. En ambulance bør derfor have udstyr til dette.
Sengeambulancer er specielt byggede og særligt store ambulancer, der kan transportere patienter liggende i en hospitalsseng. Nogle ambulancer har desuden specialudstyr med henblik på behandling af hjertestop (hjerteambulancer).
Særligt udrustede lægevogne, akutlægebiler, er bemandet med bl.a. en ambulancelæge, der kan påbegynde behandlingen på stedet. Akutlægebiler kan ikke transportere patienter; hertil må en almindelig ambulance anvendes.
Danmark fik sin første akutlægehelikopter i 2010 med et forsøgsprojekt finansieret af Trygfonden. I 2014 indførtes ordningen permanent.
Fra 2014 er i der i Danmark suppleret med akutlægehelikoptere, der især i fjernereliggende områder har mulighed for at tilbyde hurtig assistance.
Ambulancefly er specielt udstyrede fly til båretransport af patienter. De fleste flyselskaber har efter aftale mulighed for at medføre bårer, men alvorligere sygdomstilstande, ugunstige flyfartplaner, geografi, smitsomme sygdomme mv. kan gøre anvendelsen af ambulancefly nødvendig.
.............................................................................................................