ambassade (fransk): [ambas'sade]: diplomatisk repræsentation i et andet land; forestås af en ambassadør. Rang nærmest efter denne ved en ambassade har ambassaderåden.
Ordet ambassade kommer af fransk, fra keltisk ambactus 'tjener'.
Ambassade; den bygning, i hvilken ambassaden har til huse.
ambassade, en stats diplomatiske repræsentation hos en anden stat, når repræsentationen ledes af en ambassadør. Pavestatens repræsentationer i andre lande kaldes nuntiaturer, se nuntius.
En ambassades opgaver er eksemplificeret i Wienerkonventionen af 1961 om diplomatiske forbindelser. Opgaverne består navnlig i at repræsentere udsenderstaten, at beskytte dennes og dens statsborgeres interesser, at forhandle med modtagerstaten, at indberette om forholdene og udviklingen der, at udvikle de økonomiske, kulturelle og videnskabelige forbindelser mellem de to stater og i øvrigt fremme de gode forbindelser mellem dem.
Danmark har 71 ambassader (januar 2015) fordelt med 29 i Europa, 11 i Afrika, 22 i Asien og Mellemøsten og 8 i Nord- og Sydamerika. Der er desuden en dansk ambassade i Australien. Flere af ambassadørerne var sideakkrediterede i yderligere et stort antal lande. I forhold til 1990'erne er der sket en kraftig opprioritering af Europa.
Den eller de ledende udsendte medarbejdere på en diplomatisk repræsentation har titel af ambassaderåd, og en af dem vil som regel være ambassadørens stedfortræder. På repræsentationer med mere end én ambassaderåd får stedfortræderen ofte titel af ministerråd.
Præsten for en udenlandsk menighed i en hovedstad kan få titel af ambassadepræst, når han er diplomatisk anmeldt ved den pågældende ambassade. Der er danske ambassadepræster i London og Paris anmeldt som socialattaché, og i København har præsten for den svenske, norske og engelske menighed denne titel.
Tilknytningen til ambassaden kunne tidligere pga. manglende religionsfrihed være en forudsætning for overhovedet at virke som præst i udlandet. Menigheden i opholdslandet kunne udvides til at omfatte andre end den danske repræsentations medarbejdere. Eksistensen af en ambassadepræst var ofte baseret på gensidighed og medførte en vis religiøs tolerance. De danske myndigheder i 1700-tallet så gennem fingre med, at den østrigske ambassadepræst reelt var præst for den katolske menighed i København, og Østrig tolererede, at den danske menighed i Wien var på 600-800 personer.
.............................................................................................................