aluminium

aluminium [alu'minium] (latin): grundstof, kemisk tegn Al, atomnr. 13, atomvægt 26,97, smeltepunkt 659°C, kogepunkt 2270°C; trivalent, sølvhvidt letmetal, der hører til 3. gruppe i Det periodiske System; vægtfylde 2,7. Det almindeligste metal på Jorden; udgør 7% af jordskorpen, men forekommer i naturen kun i forbindelser, fx i ler, gnejs, granit, porfyr, feldspat, basalt, glimmer og i mange ædelstene, fx smaragd, rubin og safir. Overtrækkes i luften med et oxidlag, der beskytter det underliggende metal mod yderligere oxidering.

Fremstilling: lerjord (bauxit) brydes, tørres, males og opvarmes med damp i trykkedier til 160-170°C ved 5-8 atmosfærers tryk sammen med natronlud. Derved opløses aluminium, mens kiselsyre, jern- og titanoxid bliver tilbage. Udskilles som aluminiumhydroxid, der opvarmes, hvorved det hvide aluminiumoxid dannes. Udvindes af dette ved elektrolyse: aluminiumoxidet opløses ved 950°C i elektrisk smeltet kryolit og spaltes ved hjælp af strømme på omkring 30.000-40.000 ampere og 5-6 volt pr. ovn. 4-5 t bauxit giver ca. 1 t aluminium under anvendelse af 600 kg elektrodekul, 22.000 kWh og 50 kg kryolit, der kan bruges på ny. Ved legering med silicium, kobber og zink forbedres aluminiums støbeevne, med magnesium og mangan den kemiske holdbarhed, med silicium, kobber, magnesium og mangan den mekaniske, især brudstyrken.

Almindeligt aluminium angribes af blysalte, brom, brombrintesyre, flussyre, fosforsyre, ulæsket kalk, kobbersalte, kviksølvsalte, natronlud, nikkelsalte, saltsyre, soda, svovlsyre, tinsalte, vinsyre, zink m.fl.; angribes ikke af alkohol, benzin, benzol, eddike, fedtstoffer, fedtsyrer, glycerin, harpiks, kaliumpermanganat, lak, linolie, mælk, petroleum, kold salpetersyre, smør, sukker, te, tobak, ost, æggehvide, vin eller øl.

Bearbejdes ligesom andre metaller ved udvalsning, smedning og især sprøjte- og pressestøbning. Kan høvles med stor hurtighed. Aluminiumstykker kan sammensættes ved klæbning, kitning, falsning, nitning, lodning og varm og kold svejsning. Når overfladebehandling som slibning, bejdsning, ætsning, polering, kemisk og elektrisk oxidering finder sted, søger man at bevare et korrosionsbestandigt lag; oxidhinden er et godt farve- eller lakunderlag.

Leveres fra værk i barre, som pulver, blik o.a.; forarbejdet leveres det som folie, bånd, tråde, rør, stænger osv. Bruges til køkkentøj, beslag, indfatninger, fly, køretøjer, skibe, indpakning som folie, elledninger (over 50% af kobberets ledningsevne, kun ⅓ af dets vægt), kondensatorfolie og i stigende grad til hus- og brobygning. Her bruges hovedsagelig legeringer som duraluminium og magnalium. Aluminiumpulver bruges til termitsvejsning.

Aluminiumforbindelser: aluminiumacetat, eddikesur lerjord, bruges i opløsning til kolde omslag m.m.

Aluminiumhydroxid forekommer i naturen som bauxit og fremstilles kunstigt ved udfældning fra opløste aluminiumsalte med ammoniak eller soda eller af aluminater med kuldioxid; aluminiumoxid, lerjord, krystalliserer som korund, rubin, safir, smergel, er meget hårdt og bruges som slibemiddel og i aksellejer i ure. Talrige mineraler er aluminiumsilikater: feldspat, glimmer, kaolin, bestanddele af granit og ler; aluminiumsulfat, der fremstilles af ler eller aluminiumhydroxid og svovlsyre, bruges i stedet for alun.

aluminium