Logo

Alperne

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Alperne


Alperne: Europas næsthøjeste bjergkæde (efter Kaukasus), længde 1200 km, bredde 150-300 km, areal 220.000 km², største højde 4810 m i Mont Blanc. Dækker områder i Frankrig, Italien Schweiz, Tyskland, Østrig og Jugoslavien; danner klima-, vegetationsog folkegrænse mellem S- og Mellemeuropa. Strækker sig i en stor bue fra Middelhavskysten ved Nice til det ungarske lavland Ø for Wien. Dannet ved foldninger i tertiærtiden; foldningens fortsættelse findes i Karpaterne mod NØ og i Dinariske Alper mod SØ.


Deles efter opbygningen i to dele: V-Alperne og Ø-Alperne; den geologisk set skarpe grænse mellem disse går fra Bodensøen gennem Rhindalen over Spltigenpasset til Como-søen. Fra N til S skelner man i V-Alperne mellem Ydre Kalkalper, Ydre Gnejsalper (Berner-alperne, Glarus-alperne) og Indre Gnejsalper (Walliser-alperne); i Ø-Alperne mellem Nordlige Kalkalper (Bayerske Alper, Salzburger-alperne), Krystalline Kalkalper (Otztaler-alper, Zillertaler-alper, Hohe og Niedere Tauern) og Sydlige Kalkalper (Dolomitterne, Karawankerne). Ca. 3500 km² er gletscherdækkede; de største gletschere findes i V-Alperne, nemlig Aletsch-, Gornerog Rhone-gletscherne. Snegrænsen ligger ved nordranden i 2400 m's, ved sydranden i 2700 m's højde. Den stærke klimatiske variation afspejles i plantevæksten. Ved Alpernes sydfod trives Middelhavsregionens planter (oliven, figen, laurbær, myrter m.fl.).


Vinstokken trives til 800 m's højde, hvorover der dyrkes grønsager til 1500 m. Derpå følger til ca. 2000 m nåleskovsregionen, der går over i lavt krat som overgang til alpeurternes bælte. Dette strækker sig til snegrænsen og omfatter alperoser, ensian og edelweiss; her lever gemse, murmeldyr og stenhøne. Alperne er i ret stor udstrækning udnyttet erhvervsmæssigt. I de brede dale og på bjergskråningerne drives agerbrug og kvægavl (sæterdrift).


Jernbaner og bilveje krydser bjergene, til dels via tunneler og udbyggede pas. Brydning af salt, jernog manganmalm har været drevet langt tilbage i tiden. I dalene er ved dæmninger anlagt vandkraftværker, som frembringer elkraft.


PROFIL GENNEM ALPERNE I RETNING ØST-VEST


Alperne


Alperne

Misurina-søen i Dolomitterne med Lavaredos bjergtoppe i baggrunden

 

Alperne

det franske vintersportssted Morzine-A voriaz i Haute-Savoie.


Alperne

et panorama over Ortler-alperne


Alperne

en svævebane til Mont Blanc.


Alperne

et landskab i Karniske Alper med byen Forni di Sopra i forgrunden.

 

Alperne

Yderkant af Hochkönig (2947 m o.h.) i Østalperne set fra Salzach-dalen syd for Salzburg, Østrig. Bjergområdet er en del af Salzburger Kalkalpen.

 

Alperne: Europas højeste og længste bjergkæde; strækker sig i en bue fra Middelhavet til Wien. Længde 1300 km, bredde 150-300 km, areal ca. 200 000 km2. Deles i Vest-Alperne og Øst-Alperne. Ca. 2% dækket af gletschere; snegrænsen mellem 2400 og 2700 m højde. Alperne er kildeområde for bl.a. Rhinen, Rhône og Po. De højeste bjerge Mont Blanc, 4810 m o.h., Monte Rosa, 4633 m o.h. og Matterhorn, 4478 m o.h. Alperne er klimagrænse mellem det subtropiske middelhavsklima og det mellem-europæiske kontinentalklima. Alpedalene er frugtbare og tætbefolkede; der drives agerbrug og sæterdrift. Vandkraftressourcerne, der udnyttes i talrige vandkraftanlæg, leverer el til industrien. Søgt turistmål for vintersport, bjergbestigning og sanatorieophold. Alperne krydses af en række bilveje og jernbaner samt tunneler.

 

Alperne

 

• GEOLOGI. Alperne opstod i kridt- og tertiærtiden ved en bjergkædedannelse forårsaget af kollision mellem de lithosfæreplader hvorpå hhv. det afrikanske og det euroasiatiske kontinent hviler. Kollisionen dannede tre parallelle kæder, hvoraf den største og mellemste er opbygget af krystallinske bjergarter (granit og gnejs); de andre er af vekslende sedimentære bjergarter. Hævningen af de foldede og metamorfoserede bjergarter begyndte midt i tertiærtiden og gennem forkastninger og indstyrtninger er grænserne mellem de tre zoner blevet flydende. Det nuværende udseende fik Alperne i kvartærtiden hvor de 4 gange var dækket af is.


Alperne

Alperne. Matterhorn (4478 m) i Schweiz nær grænsen til Italien. Siden den britiske bjergbestiger Edward Whymper (se artikel) i 1865 tegnede Matterhorn for sin far til brug for undersøgelse af de geologiske forhold i området, har en rejse til Alperne været et mål for mange europæere. Rekreationsrejser og det at opleve den alpine natur blev begyndelsen til den turisme, som kendes i dag.


Alperne, fællesnavn for flere bjergkæder i Syd- og Centraleuropa. Alperne omfatter nogle af Europas yngste og højeste bjerge og udgør samtidig det største europæiske bjergområde: 1200 km i længden og op til 200 km i bredden.


Alperne strækker sig i en bue gennem seks stater: Vestalperne løber fra Middelhavet nordpå gennem det sydøstlige Frankrig og nordvestlige Italien mod øst gennem Schweiz til Liechtenstein. Østalperne udbreder sig fra det østligste Schweiz gennem Østrig til Wien og omfatter dele af Norditalien og det sydlige Tyskland (Bayern). Sydalperne omfatter De Lombardiske Alper og Dolomitterne i Norditalien.

De højeste bjergkæder i Alperne findes i Vestalpernes centrale del. Her ligger Mont Blanc (4810 m) og Monte Rosa (4634 m) som de højeste toppe.

Snegrænsen ligger i højder mellem 2400 m og 2700 m alt efter soleksponeringen. 2% af det samlede areal er dækket af gletsjere; den 25 km lange Aletschgletsjer er den største. Flere af Europas store floder udspringer i Alperne, således Rhône og Rhinen, hvis udspring ligger kun 20 km fra hinanden, Po samt flere af Rhinens og Donaus vigtigste bifloder — Aare, Lec, Isar, Inn og Salzach.


Geologi

Alperne

Alperne. Profiler. 1. Forud for pladekonvergensen, som resulterede i de alpine kollisioner, var Europas hercyniske foldebælte i løbet af Perm og Trias blevet nedslidt og opdelt i en lang række massiver og bassiner. I Jura blev mikrokontinentet Adria adskilt fra Afrika, og fra Tethyshavet mellem Afrika-Arabien og Asien åbnedes en smal havarm, som strakte sig ind mellem Adria og Europa og videre mod vest til det centrale Atlanterhav. I denne havarm dannedes en stribe smalle spredningsoceaner, mens der i de tilgrænsende shelfområder aflejredes tykke kalk- og dolomitlag på den brudopdelte krystalline sokkel.


Alperne er en kollisionsbjergkæde dannet i Kridt-Tertiær (for 110-5 mio. år siden) ved Europas sammenstød med Adria, et mikrokontinent, løsrevet fra det afrikanske kontinent i Jura (for 150 mio. år siden), og som under rotation er blevet presset ind i Europa. Ved kollisionen blev kæmpemæssige flager, De Helvetiske og Penniniske Napper, opbygget af materiale fra den europæiske plade, skubbet mod nord. I Østrig er napperne skjult under De Østalpine Dækker, overskudte dæklag af sedimenter og krystallinsk sokkelmateriale fra Adria-kontinentet. Oven på disse ligger De Nordlige Kalkalper.


I Engadiner og Tauern "vinduerne" rager de underliggende Penniniske Napper op gennem De Østalpine Dækker. Sydalperne med Dolomitterne tilhører også Adria-kontinentet, men er skubbet op mod syd.

Det Insubriske Brud (IB) adskiller Vest- og Sydalperne. Mod nord begrænses Alperne af Molassebassinet, der er opfyldt af nedbrydningsprodukter (molasse) fra de opfoldede Alper. Jurabjergene er i den sidste fase af den alpine foldning foldet op nordvest for Molassebassinet. Mod syd er Adria-kontinentet begravet dybt under Poslettens unge molasseaflejringer.

Alperne hæver sig 0,5-2 mm pr. år, mest ved Chur, og dette, tillige med hyppige jordskælv, tyder på, at sammenpresningen af Alperne stadig foregår.


Alperne var nedisede under de kvartære istider. Glacialteorien om de store kvartære nedisninger blev opstillet i 1840 af L.R.J. Agassiz netop ud fra studier af alpine gletschere og moræner.

Alperne har talrige "fattige mineralforekomster". Der brydes magnesit, talk, dolomit, gips, kaolin, bygningssten, ler, sand og grus og kalksten til cement; tidligere også kul og brunkul. I Østalperne desuden grafit og metalliske råstoffer (jern, bly, zink og wolfram). Olie- og gasforekomster er knyttet til Molasse- og Wienerbassinet i Østrig samt til Posletten.


Klima

Alperne spiller en vigtig rolle for klimaet i store dele af Europa. De fungerer som barrierer, der hindrer den fugtige og kølige luft fra NV i at trænge videre sydpå.

Omvendt er de en hindring for de varmere mediterrane luftmassers fremtrængen mod nord. Sidst på vinteren og om foråret kan varme og tørre fønvinde forårsage pludselig og voldsom snesmeltning, hvilket får bække og floder til at svulme med evt. oversvømmelser og store skader til følge. Flere dages vedvarende kraftige regnskyl kan have samme effekt.


Dyreliv

Alperne

Får. Muflon.


Gemse, alpestenbuk og alpemurmeldyr er typisk alpine pattedyr, og alpealliken er en af de mest karakteristiske fugle. Desuden findes mange arter insekter og små landdyr, der kun lever i Alperne; de er endemiske for området.


Alperne er hjemsted for flere dyr og planter, der også findes i det arktiske område, fx fjeldrype og flere dagsommerfuglearter. Alpernes planteliv har mange træk fælles med andre alpine områders flora og er nærmere beskrevet i alpin vegetation.


Energi

I Alperne er udnyttelsen af vandkraft betydelig. Mange dale har vandreservoirer, hvorfra vandet gennem rør ledes til kraftværkerne. En af de største reservoirsøer ligger ved Grossglockner-massivet i Østrig, der forsyner værket ved Kaprun.

Elektriciteten fra disse værker spiller en væsentlig rolle for Alpelandenes energiforsyning: Østrig og Schweiz henter lidt over halvdelen af deres elforsyning fra vandkraft (2004). For Frankrigs og Italiens vedkommende udgør vandkraft hhv. en sjettedel og en ottendedel af energiforsyningen.


Erhverv

Tidligere var alpedrift det dominerende erhverv. Det er en landbrugsform, der udnytter bjergskråningerne til græsning i forskellig højde alt efter årstiden, svarende til det skandinaviske sæterbrug. Hver gård var på det nærmeste en selvforsynende enhed.


Alperne

Mont Blanc. Gletsjeren Mer de Glace på Mont Blanc. I Chamonix kan man komme ind i gletsjeren.

Siden 2. Verdenskrig er landbruget veget for turismen, som er vokset fra en beskeden begyndelse i mellemkrigsårene til at være det dominerende erhverv med et årligt antal registrerede overnatninger på ca. 300 mio. Dertil kommer overnatninger i private ferieboliger, på ikke-autoriserede campingpladser samt endagsturisme.


Turistfaciliteterne omfatter bl.a. store sportshoteller, time share-boliger, hytter, restauranter og markerede vandrestier. Anlæg til skisport var i 1988 udbygget til at omfatte 15.000 skilifte og 41.000 skipister med en samlet længde på ca. 132.000 km.

Turismen har bragt velstand og dæmpet afvandringen, men den betyder også en trussel for landskabet. Rydning af skov og ændring af relieffet øger faren for laviner og jordskred. Sommerens vandreturister kan være en direkte årsag til erosion, idet der kan slides stier, som ved kraftige regnskyl bliver til bække, der skyller jord og vegetation med sig ned i dalen.


Alperne

Alperne.


Trafik

Alperne var for mennesket i mange århundreder en næsten uoverstigelig barriere, der krævede mange forberedelser og megen tid at passere. Den ældste beskrivelse er af hærfører Hannibals forberedelser og besværligheder i forbindelse med overgangen — med elefanter — i 218 fødtKr. i Den 2. Puniske Krig. I middelalderen byggede munke en række klostre og herberger i Alperne, hvor rejsende kunne søge ly; mest berømt er benediktinernes herberg L'hospice du Grand-Saint-Bernard.

Jernbanelinjerne skabte nye muligheder for den tværgående trafik, men stillede store krav til ingeniørerne. Sankt Gotthardbanens åbning i 1882 betød et stort skridt fremad, men først i løbet af 1900-tallet er passagen af Alperne blevet problemfri.

Den stadigt stigende biltrafik stiller krav om flere, bredere og sikrere veje, og siden 1950 er der udført store vejbyggerier. Det sekundære vejnet er udbygget i samme takt. Syv internationale jernbanelinjer og elleve Europaveje, heraf flere motorveje, krydser Alperne. Det samme gør to store olierørledninger til den tyske by Ingolstadt fra hhv. Genova (CEL) og Trieste (TAL).


Alperne

Alperne. Aig du Midi-gletsjeren ved Chamonix nær Mont Blanc.


Den veludbyggede infrastruktur har været medvirkende årsag til, at Norditalien på det erhvervsmæssige og økonomiske område er nærmere knyttet til naboerne i nord end til det øvrige Italien. Tilgængeligheden til fjerntliggende og tidligere isolerede områder er ligeledes øget, hvilket medfører nye erhvervsmuligheder inden for turisme.

Det har i nogen grad bremset afvandringen fra områder, hvor bjerglandbrug med alpegræsgange har været den eneste levevej. Den forbedrede infrastruktur har haft en række negative miljømæssige konsekvenser. Især motorvejene har fuldstændig ændret mange dales topografi; dalsidernes naturlige hældninger har måttet ændres og skov fældes for at anlægge serpentineveje. Andre steder er der bygget lange vejbroer eller anlagt overdækkede bjergveje, galleriveje, på skråningerne. Til sikring af trafikken er der flere steder bygget lavine- og stenskredsbeskyttelse.

.............................................................................................................

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 463 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Annapurnahøj top i Himalaya i Nepal; besteget ...
• AbubjergetAbubjerget, Mount Abu, 1720 m højt bjerg i den indiske stat Rajasthan. Som valfartssted...
• Annapurnahøj top i Himalaya i Nepal; besteget ...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os