Logo

allianceteori

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook


allianceteori, teori om militære alliancers opståen, funktion og ophør. Alliance er et centralt fænomen i international politik og betegner en formel aftale om gensidig militær bistand mellem to eller flere stater. Traktaten (aftalen) definerer som regel casus foederis, dvs. de omstændigheder, der udløser bistandsforpligtelsen, fx et militært angreb på en af parterne. Tidligere alliancer var oftest knyttet til en konkret krigssituation og ophørte med denne, mens moderne alliancers sigte først og fremmest er at afskrække en modpart fra angreb. De har derfor en længere levetid og udvikler sig ofte til egentlige organisationer, jf. NATO.


Der er to hovedforklaringer på alliancedannelse. I henhold til magtbalanceteorien, der er udviklet af bl.a. amerikaneren Kenneth Waltz, sker det for at hindre én magt i at blive dominerende i det internationale system, og uden at der tages ideologiske hensyn; et eksempel herpå er Vestmagternes alliance med Sovjetunionen under 2. Verdenskrig. En nyere variant, der fremføres af bl.a. Stephen Walt (f. 1955), siger, at alliancer ikke dannes mod den stærkeste, men mod den mest truende magt; efterkrigstidens alliancer dannedes derfor imod Sovjet, ikke mod USA.


Den anden hovedforklaring tager udgangspunkt i liberal teori og ser alliancer som led i opbygningen af brede sikkerhedsfællesskaber baseret på fælles værdier og samhørighedsfølelse; denne teori er særligt knyttet til Karl W. Deutsch' navn. Mens magtbalanceteorien siger, at stater søger stærke allierede, antager denne teori, at de søger ligesindede. Eksempel herpå kunne være Danmarks præference for en nordisk alliance i 1948-49.


Når en alliance er dannet, vil et vigtigt spørgsmål angå troværdigheden af den gensidige bistandsforpligtelse, specielt hvis alliancen er bygget op omkring en stormagtsgaranti. En anden væsentlig problemstilling er, hvordan alliancens sammenhold påvirkes af ændringer i trusselsniveauet, fx ved langvarig afspænding. Et tredje spørgsmål er byrdefordelingen; en kendt teori, der blev formuleret af den amerikanske forsker Mancur Olson (1932-98), påviste her, at små stater har en tendens til at slippe billigere end større lande.


På det overordnede plan har Glenn Snyder udviklet det såkaldte alliancedilemma, som medlemmerne af en alliance står i. Dillemmaet opstår ved den enkelte stats afvejning af sin politik over for henholdsvis modstanderen (i det såkaldte modstanderspil) og alliancen som sådan (alliancespillet). I hvert af de to spil kan der anlægges to forskellige strategier, en samarbejds- eller en afgrænsningsstrategi. I modstanderspillet vil samarbejdslinjen prioritere afspænding og ikke-provokation, mens afgrænsningsstrategien vil satse på afskrækkelse og militært forsvar.


Inden for alliancespillet indebærer en samarbejdsstrategi solidaritet med alliancens politik, mens afgrænsningsstrategien vil betone uafhængighed over for allianceparterne ud fra en målsætning om ikke at blive ’indfanget’ af disse. Danmarks NATO-politik under den kolde krig beskrives ofte som en blanding af en svag samarbejdsstrategi over for Sovjetunionen og en svag afgrænsningsstrategi inden for alliancen; herved blev Danmark en ’allieret med forbehold’.


Allianceteori antager oftest, at alliancer ophører, når deres formål ikke længere er aktuelt, fx efter en krig, eller hvis fællesskabsfølelsen ikke mere er til stede. Warszawapagten opløstes i 1991 som følge af det kommunistiske systems sammenbrud i Østeuropa, hvorimod NATO fortsatte. Det skete ved at tilpasse sig den ny situation uden fast defineret modpart. Gennem denne proces, der bl.a. har fundet udtryk i optagelsen af hovedparten af de gamle Warszawapagtlande, har NATO udviklet sig til en generel sikkerhedsorganisation med opgaver både i Europa og udenfor.



Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 14 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Norden, Foreningen• se Foreningen Norden ...
• konisk kegleformet

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os