Logo

Algeriet - Geografi

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook


Algeriet kan naturligt opdeles i to zoner: den bjergrige, nordlige zone ved Middelhavet og det sydlige ørkenområde i algerisk Sahara.


Den nordlige del er domineret af Atlasbjergene, der løber i flere kæder, bredere mod vest, smallere mod øst og sjældent højere end 2000 m. Det er unge bjerge fra den alpine foldning i tertiærtiden. Kun få steder er jordlaget tilstrækkeligt udviklet til opdyrkning. Den nordligste af bjergkæderne er Tell Atlas, kun adskilt fra Middelhavet af en smal kystslette. Syd herfor ligger de høje plateauer, et fladt slettelandskab, der strækker sig ca. 160 km gennem landet. Mod øst skråner sletten ned til Hodnabassinet. Højsletten har mange afløbsløse lavninger med søer og saltsumpe. Den afgrænses mod syd af Sahara Atlas, der mod øst løber sammen med Tell Atlas. Sahara Atlas er mere ufremkommelig end Tell Atlas og er en barriere for de nord-sydgående forbindelser i landet.


Den naturlige vegetation i Nordalgeriet er maki med hårdføre arter som vild oliven, tornblad, mastiktræer og dværgpalmer; de kan udnytte vinterregnen og tåle den voldsomme fordampning i den tørre, hede sommer. Den oprindelige maki findes dog kun få steder pga. fældning og opdyrkning. Den sydlige del har overalt ørkenklima. I den vestlige del ligger den store sandørken Erg, kun afbrudt af enkelte klippepartier. I SØ ligger det store Ahaggarmassiv (med Mt. Tahat 2918 m), og i den centrale del af algeriske Sahara ligger Tademait-plateauet. Overalt er klimaet ekstremt tørt og præget af store temperatursvingninger, årligt og dagligt; her er nogle af verdens højeste lufttemperaturer målt (55 °C). Vegetationen består af hårdføre træarter med dybtgående rodnet (akacie bl.a.) og forskellige græsarter, der grønnes umiddelbart efter nedbørsperioder.


Befolkning

Algeriet har en meget ung befolkning, hele 28% af befolkningen er under 15 år (2006). Landet har dog i de senere år haft en lav vækstrate; således ventes befolkningstallet kun at øges med 1,2% i 2006. Fødselshyppigheden er dermed lavere end i de fleste andre afrikanske lande. Det samme gælder for børnedødeligheden, idet der kun dør knap 30 for hver 1000 børnefødsler. Begge dele kan ses som et udtryk for den moderniserings- og urbaniseringsproces, landet har gennemgået efter selvstændigheden.


Befolkningen er meget ujævnt fordelt i det store land; 95% er bosat på 12% af arealet i de nordlige kystegne, mens store dele af landets indre er næsten mennesketomme. De store byer er vokset kraftigt gennem en stor tilflytning fra landdistrikterne, og der har været en betydelig udvandring til Sydeuropa, især Frankrig.


Størstedelen af den algeriske befolkning udgøres af arabiserede berbere. Det skønnes, at omkring 80% af befolkningen er arabisktalende, mens omkring 20% taler en af de berberiske dialekter. Der er kun få tilbage af de franske kolonister, som i 1960 talte ca. 1 mio.


Samfundsorganisation

Hæren har sammen med enhedspartiet FLN spillet den altdominerende rolle i Algeriet siden uafhængigheden. Denne magtstruktur blev udfordret i begyndelsen af 1990'erne, hvor en blodig konflikt mellem hæren og radikale islamistiske grupperinger blev udløst af, at det islamiske parti FIS stod til at vinde det absolutte flertal i Algeriets parlament. Der er tilsyneladende sket en gradvis magtforskydning siden Præsident Bouteflikas tiltræden i 1999. Bouteflika var oprindelig hærens kandidat, men har gennem sine år ved magten opnået en gradvis styrkelse af præsidentembedet og det parlamentariske systems betydning, på hærens og FLN's bekostning.


Algeriet er dog stadig langt fra demokratiske tilstande. Det politiske liv er fortsat præget af manglende transparens, udbredt korruption og ineffektivitet. Samtidig er de politiske institutioner meget sårbare. Endelig står landet over for store religiøse og etniske spændinger i befolkningen. Den folkelige utilfredshed næres yderligere af massive sociale problemer i form af udbredt arbejdsløshed og boligmangel og en utilstrækkelig infrastruktur, som selv ikke de betragtelige indkomster fra landets store naturgas- og olieforekomster hidtil har kunne afhjælpe.


Landbrug

Landbrugssektoren beskæftiger omkring en tredjedel af arbejdsstyrken, men bidrager med en relativt mindre del af BNP. Landbrugsarealet anslås til 42 mio. ha., hvoraf langt den overvejende del er udlagt til græsning for landets ca. 16 mio. får og geder. Den bedste landbrugsjord findes i det smalle kystområde, men udgør kun 1/6 af landbrugsarealet. Gennem jordfordelings- og kunstvandingsprogrammer har regeringen forsøgt at inddrage mere jord, især i den sydlige del af landet.


En tredjedel af det dyrkede areal bruges til kornavl, især hvede og byg; endvidere avles kartofler, tomater, citrusfrugter, dadler og oliven. Vinavlen, som tidligere forsynede det franske marked med dagligvin, er mindsket efter selvstændigheden.

Kun i Atlasbjergene er der skove. For at beskytte græsningsområderne mod ørkenspredning er et langt bælte i NØ tilplantet med cypres, pinje- og frugttræer — et led i programmet Den Grønne Mur, Le Barrage vert.


Olie og mineraler

Algeriet har nogle af verdens største naturgasreserver, heriblandt feltet i Hassi R'Mel syd for Algier. Naturgas er rygraden i Algeriets energiforsyning og udgør samtidig landets vigtigste eksportartikel. Algeriet er verdens næststørste eksportør af naturgas og den tiendestørste eksportør af olie; landet er medlem af OPEC. Hele kulbrintesektoren drives i statsligt regi, men tiltrækker stadig flere udenlandske investorer.

Algeriet er rigt på flere andre mineraler og eksporterer især jernmalm, fosfat, bly, zink og antimon. Betydningen af denne minedrift er dog lille, set i forhold til den dominerende olie- og gassektor.


Industri

Industrien domineres af petrokemi og anden forarbejdning af mineralresurserne. En stor del af industrien var tidligere statsejet, men en privat sektor er under opbygning inden for let industri og i samarbejde med udenlandsk kapital i joint ventures. Af øvrige industrisektorer kan nævnes jern og metal, biler, elektronik, cement og tekstiler.


Den industrielle udvikling hæmmes i nogen grad af den mangelfulde infrastruktur, et forhold som regeringen søger afhjulpet gennem udbygning og modernisering af de eksisterende jernbaner og af vejnettet. Infrastrukturen er skævt udbygget, idet hovedparten af de asfalterede veje findes nord for Atlasbjergene, mens kun få asfalterede veje fører over disse til Sahara.


Handel

Algeriet har en stor import af fødevarer, forbrugsvarer og halvfabrikata. Siden 1985 er importen søgt reguleret ved restriktioner, og der er i de senere år blevet opbygget et stort overskud på handelsbalancen som følge af de høje oliepriser. 95% af eksporten udgøres af naturgas og olie (herunder olieprodukter), resten udgøres af vin og citrusfrugter. De vigtigste handelspartnere er USA, Italien og Frankrig. Algeriet underskrev en handelsaftale med EU i 2002. Der har gennem mange år været planer om at øge sammenhandlen gennem et fællesmarked med nabolandene Marokko og Tunesien i den Arabiske Maghreb Union. Indtil videre har denne udvikling dog været begrænset af fortsat rivalisering og uenighed mellem Algeriet og Marokko.

 

Læs mere om Algeriet:

 

Algeriet -  

 

Algeriet - billedkunst og arkitektur

 

Algeriet - film

 

Algeriet - forfatning

 

Algeriet - geografi

 

Algeriet - historie

 

Algeriet - litteratur

 

Algeriet - massemedier

 

Algeriet - nationalflag

 

Algeriet - religion

 

Algeriet - sprog

 

Algeriet - sundhedsforhold

 

.............................................................................................................


Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 11 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Algeriet - sprogDe officielle sprog er arabisk og berberisk (tamazight), men i praksis bruges stadig mest...
• Algeriet - litteraturI tiden fra 1830 til 1962 dominerede fransk sprog det kulturelle liv i Algeriet på...
• Algeriet - filmSkønt der har været filmforevisninger i Algeriet siden 1898, og landet i mange år havde...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os