Logo

Algeriet

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Algeriet


Algeriet, [alsje-]:officielt Den Demokratiske Folkerepublik Algeriet, er en suveræn stat i det nordlige Afrika. Algeriet ligger ud til Middelhavet og grænser op til Tunesien, Libyen, Niger, Mali, Mauretanien, Vestsahara og Marokko

Nordafrikansk stat mellem 19° og 37° 20' nordlig bredde samt mellem 8° 30' vestlig længde og 12° 20' østlig længde. Grænser mod V til Marokko, V-Sahara og Mauretanien, mod SV til Mali og mod Sø til Niger, mod Ø til Libyen og Tunesien og mod N til Middelhavet.




EL-DJEMHOURIA EL·DJAZAIRIA DEMOKRATIA ECHAABIA

Statsform: Republik


Dansk navn

Algeriet

Lokalt navn

Al Jaza'ir

Engelsk navn

Algeria

Uafhængighed

1962

Areal

2.380.000 km2

Indbyggertal (2013)

37.900.000

Hovedstad

Algier (Alger)

Sprog

arabisk (off.), berberisk (off.), fransk

Befolkning

arabere ca. 80%, berbere ca. 20%, europæere under 1%

Religion

sunnimuslimer 99%, kristne og jøder 1%

Møntenhed

algeriske dinarer: 1 dinar = 100 centimes

Møntkode

DZD

Nationalitetsmærke til biler

DZ

Nationalitetsmærke til fly

7T

Internetdomænenavn

.dz

BNP pr. indb. (2014)

5886 $

Middellevetid (2014)

mænd 75 år, kvinder 78 år

Indeks for levevilkår (HDI, 2013)

0,717

Indeks for levevilkår (position)

93

Befolkningstæthed: 16 pr. km²

Hovedstad: Alger 


Terræn. Algeriet kan geografisk deles i fire zoner: Tell-Atlas, de intermontane plateauer, Sahara-Atlas og ørkenen Sahara. Tell-Atlas omfatter kystsletter, bakkeland, langstrakte massiver med mellemliggende floddale samt bassiner. De vigtigste områder i TellAtlas er Cheliff-dalen, Mitdja-sletten og Kabylerbjergene. Cheliff-floden er 640 km lang og Algeriets største flod; dalterrasserne er meget frugtbare. Mitdja-sletten var tidligere malariahærget og sumpet, men er nu drænet og opdyrket. Kabylerbjergene er et højlandsområde, der mod N begrænses af Middelhavet. De intermontane plateauer har talrige flade lavninger (chotts), hvoraf den største, Chottesch-Chergui, dækker flere tusinde km². Sahara-Atlas omfatter en række over 2000 m høje bjergkæder, hvorfra floderne strømmer mod S, hvor de fordamper eller danner grundvand til brønde i talrige oaser langs ørkenranden.


En af de vigtigste oaser er Biskra med 53.000 indb. og ca. 150.000 palmer. Saharas vestlige og centrale del ligger i Algeriet. Den vestlige del af Algerisk Sahara er stort set nøgen klippe, overstrøet med store sten, hvor alt løst materiale er bortblæst. Klippeørkenen (harnadan) har fast overflade med mange dybt nedskårne floddale, langs hvis rand der er boret dybe brønde; hamadanen har derfor altid udgjort karavanernes vigtigste færdselsåre og dannet forbindelse mellem Atlasområdet og omliggende lande. Centralområdet i Algerisk Sahara udgøres af en række vulkanske massiver, bl.a. det høje Ahaggarmassiv, med Algeriets højeste bjerg Tahat (2918 m).



Algeriet

Klima. Algeriets klima præges af overgangen mellem mediterrant og ørkenklima. Mod N er sommeren varm og tør, mens der om vinteren falder en del nedbør. På plateauerne og i Sahara bliver klimaet kontinentalt med store temperatursvingninger; nedbøren er meget lille og kan helt udeblive. I Centralsahara ligger meteorologiske stationer, der ikke registrerer nedbør mange år i træk.

Erhverv: I det nordlige Algeriet dyrkes hvede og byg, vin, dadler og oliven, delvis ved hjælp af vandingsanlæg. Bjergene rummer fosfater, jernmalm og forskellige metaller. I Sahara findes og udvinde s store mængder olie og naturgas. I Middelhavet fiskes sardiner, ansjoser, tunfisk m.m. De vigtigste industrigrene omfatter jern- og stålproduktion samt fremstilling af kunstgødning og plasticvarer.


Algeriet

Djebel Aures, set fra Biskra.


Algeriet

Landsbyen Bon Noura nær Ghardaia.


Befolkning. De fleste algeriere er af berberherkomst; størstedelen taler arabisk, som er det officielle sprog; 20-30% af befolkningen taler berbersprog, og i isolerede egne findes fortsat berberstammer, der lever som for århundreder siden. Den kendteste af disse stammer er tuaregerne i Ahaggar. Kun ca. 50.000 europæere er stadig tilbage i Algeriet. Fransk er stadig undervisnings- og handelssprog. Ca. 60 % af befolkningen lever i landområderne, hvor mange (arabere) lever som halv- eller helnomader, mens andre (berbere) især lever i landsbyer. Af Algeriets store byer ligger de fleste langs kysten, bl.a. hovedstaden Alger (1,5 mill. indb.), Oran (485.000 indb.), Constantine (350.000 indb.) og Annaba (Bone; 313.000 indb.), der er en vigtig havneby. Sidi-bel-Abbes (151.000 indb.) SV for Oran er en moderne, europæiseret by og en vigtig markedsby for Tell-Atlas; i mange år havde den franske fremmedlegion hovedkvarter her.


Historie. Blandt stenalderfund i Algeriet er klippemalerier i Sahara, der dengang var frugtbar. I 8. årh. 'fvt' (før vor tid, tidl. f.Kr.) anlagde fønikerne handelspladser, der kom under Karthago i 6. årh.; lokale fyrstendømmer blev tributpligtige. Det største, kongeriget Numidien, gik over til Rom under kong Massinissa 206 'fvt' (før vor tid, tidl. f.Kr.) Kong Jugurtha voldte romerne bryderier 118-105, og Juba 1. (død 46 'fvt' (før vor tid, tidl. f.Kr.)) kom på den gale side i borgerkrigene, hvorpå Cæsar gjorde landet til romersk provins. Siden fulgte flere hundrede års fred og velstand. Kristendommen vandt tidligt udbredelse. Donatismens skisma 313 e.Kr. og Romerrigets forfald voldte indre uroligheder.


Opløsningen fortsatte under van dalerne 430-534 og det følgende byzantinske styre. Da Musa ibn-Nosair erobrede landet 703, gik mange straks over til islam. Omajjade-kalifatets herredømme blev omstyrtet af en kharidjitisk vækkelsesbevægelse i 740rne; i Algeriet fik Rustamiderne magten 787-911. En ny, shiitisk vækkelse blandt kabylerne støttede Fatimide-kalifatet; men sunnismen fik atter overtaget i Algeriet, der i 11. årh. kom delvis under Almoraviderne, i 12. helt under Almohaderne, to religiøstpolitiske bevægelser fra Marokko. De blev efterfulgt af et lokalt dynasti, Abd al-Wadid, der i 14.-15. årh. førte hyppige krige med Marokko og Tunesien.


Efter 1500 blev Algeriet omstridt af Spanien og en piratfamilie, hvis leder, Khaireddin (Barbarossa), erobrede Alger 1529 med tyrkisk hjælp. Fra 1587 var Algeriet et tyrkisk pashadømme, hovedsagelig styret af dey'erne (janitshar-oberster). En hovednæringsvej i 17.-18. årh. var statsautoriseret sørøveri, som sømagterne forsøgte at stoppe ved tributbetaling eller flådeangreb, fx Den dansk-algeriske Krig 1769-72. Da det franske militær i 1830 søgte udfoldelsesmuligheder, var sørøveri og slave binding af europæere et godt påskud. Alger og kystlandet blev hurtigt erobret, dey'en og de tyrkiske embedsmænd forjaget. Da europæiske kolonister straks strømmede til landet, blev Frankrig bundet til Algeriet som til ingen anden koloni. Til 1847 blev algeriernes modstand ledet af Abd-elKader; siden fulgte lokale kampe i ørkenen og bjergene, indtil franskmændenes frygtelige hævn efter Kabylerkrigen 1870-71 knækkede modstanden. Kolonistyret medførte et stort opsving for Algeriet som land og for en mindre del af den arabiske befolkning; for de øvrige opstod en helt ny slags sociale problemer.


Nationalismen vågnede efter Frankrigs sammenbrud i 2. verdenskrig; 1943 udsendte Ferhat Abbas Det algeriske Folks Manifest; 1945 kom det til blodige sammenstød; 1946 dannede Messali Hadj nationalistpartiet MTLD. Men det var den 1951 oprettede Front de la Liberation Nationale (FLN), der åbnede frihedskrigen 1954 under ledelse af Ben Bella. Krigen førtes fra begge sider med stor vildskab, og da de franske kolonister og militæret fandt regeringen for eftergivende, bragte de de Gaulle til magten i Frankrig ved et kup 1958. Denne tilbød imidlertid langt større indrømmelser og udløste dermed et oprør blandt kolonisterne, en revolte blandt generalerne (1961) og oprettelsen af terrororganisationen OAS.


FLNs eksilregering i Cairo under Ben Khedda og Belkacem Krim nægtede at diskutere andet end fuld uafhængighed, og da krigen var stærkt belastende for Frankrigs økonomi og internationale omdømme, fulgte 1962 aftalerne i Evian og folkeafstemningen med 99 % for selvstændighed, der dermed blev en kendsgerning. Knap en mill. kolonister drog til Frankrig. I de første år var der stærke uoverensstemmelser mellem lederne fra frihedskampen; 1965 greb forsvarsminister Boumedienne magten og bevarede den trods et kupforsøg 1967 til sin død 1978. Oberst Chadli valgtes til præsident 1979.


Siden befrielsen har Algeriet været en socialistisk etpartistat, ofte i nært samarbejde med Sovjetunionen og altid meget skarp i sin propalæstinensiske holdning. Omfattende nationaliseringer fandt sted 1966-71; dog opretholder Algeriet et godt forhold til den vestlige verden, der tegner sig for over 90% af landets udenrigshandel, og bidrog med held til løsningen af den amerikansk-iranske gidselaffære i januar 1981. Siden 1976 ligger Algeriet i strid med Marokko og Mauretanien om V -Sahara.

 

Algeriet

Algeriet. En kyststrækning i nærheden af byen Tipasa.


Algeriet

Kornavl i det nordlige Tell-Atlas.


Algeriet

Et olieraffinaderi i Hassi Messaoud.


Algeriet

En tuareg-karavane for foden af Tassili-n-Ajjer i Algeriets sydøstlige del.

 

Algeriet  [al∫e'riət]: republik i N-Afrika. Syd for kystsletten ligger Atlasbjergene med to parallelle kæder adskilt af en højslette; hele den sydlige del af Algeriet udgøres af ørken (Sahara). Subtropisk middelhavsklima i nord, tropisk ørkenklima i syd.

 

Algeriet: republik; fransk koloni til 1962. 2.381.741 km2. Hovedstad Alger, 1,7 mio indb. — Befolkning: 10,8 mio; 14,0 mio; 21,5 mio., størstedelen berbere. Statsreligion: islam. Sprog: arabisk (off.), fransk og berbisk.

— Vigtigste eksportvarer (i pct. af samlede eksport): olie og gas 98,5. Vigtigste handelspartnere USA, Tyskland og Frankrig. BNP pr. indb. $ 2400 (DK $ 11.490).

— Møntfod: dinar a 100 centimes.

 

Algeriet

Landets beliggenhed, største byer og befolkningstæthed. Arealet er 55 gange Danmarks.

 

ØKONOMI OG ERHVERV. De tættest beboede egne findes nær kysten, resten af landet er næsten helt ubeboet. Ca. 42% af arbejdsstyrken er beskæftiget ved landbrug, som bidrager med ca. 6% af BNP; til eksport dyrkes vin, oliven og citrusfrugter. Store dele af landbefolkningen arbejder i landbrugskooperativer. Får og geder holdes i højlandet, kameler i ørkenområderne. A er rig på mineraler; især jernmalm, fosfat, olie og naturgas. Olie- og naturgasproduktionen nationaliseredes i 1971 og tegner sig i midten af 1980erne for ca. 25% af BNP. Landet gennemlevede i 1970erne en betydelig industrialisering. Den statslige ledelse af økonomien har i 1980erne lagt vægt på øgede investeringer i landbrug, letindustri, infrastruktur, social- og sundhedsvæsen.

 

• HISTORIE. (Se også: "Afrika, historie.) - Den franske kolonimagt konfiskerede fra 1870erne jord der tildeltes europæiske indvandrere, hvoraf der 1945 var ca. 800.000. 1947 Opnåedes begrænset indre selvstyre, men Algeriet behandledes i øvrigt som oversøisk del af Frankrig, dog uden politisk indflydelse til de indfødte algeriere. Fra 1920erne opstod en nationalistbevægelse, og den 1954 grundlagt Front de Libération Nationale (FNL) indledte samme år en blodig befrielseskamp. 1962 opnåedes selvstændighed, hvorpå 314 mio fransk-algeriere forlod Algeriet. Efter parlamentsvalg samme år blev A. Ben Bella ministerpræsident; han afsattes 1965 ved mil.-kup af H. Boumedienne.

 

— Politik. Algeriet førte nu en socialistisk politik med hovedvægt på udbygning af industrien og et delvis vellykket forsøg på at frigøre sig økonomisk fra Frankrig. 1965 nationaliseredes bankerne, og 1971 fulgte oliesektoren, samtidig med at større landbrug gjordes til kollektivbrug ejet af småbønder. En arabiseringskampagne i 1980 mod den store franske indflydelse måtte modificeres efter modstand fra liberale kræfter, som ikke ønskede at børnene skulle hæmmes ved udelukkende at lære arabisk, og fra det 3 mio store berbiske mindretal. Udenrigspolitisk førte Algeriet en alliancefri, anti-imperialistisk politik; fra 1976 kom Algeriet i et spændt forhold til Marokko pga. algerisk hjælp til befrielsesbevægelsen Polisario i V-Sahara.


Læs mere om Algeriet:

Algeriet -


Algeriet - billedkunst og arkitektur


Algeriet - film


Algeriet - forfatning


Algeriet - geografi


Algeriet - historie


Algeriet - litteratur


Algeriet - massemedier


Algeriet - nationalflag


Algeriet - religion


Algeriet - sprog


Algeriet - sundhedsforhold

 

.............................................................................................................

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5.0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 11 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Werner JaegerWerner Jaeger, 1888-1961, tysk klassisk filolog, professor ved Berlins universitet...
• arbejderbeskyttelseslove love som var gældende til 1. juli 1977
• Odense Adelige Jomfrukloster • Her er den gode forklaring ...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os