Logo

Albrecht af Mecklenburg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Albrecht af Mecklenburg

Gravmælet, udført i træ, over Albrecht af Mecklenburg og hans første hustru, Richardis af Schwerin, i cistercienserkirken i den mecklenburgske by Doberan nær Rostock i Nordtyskland. Richardis døde allerede i 1377; senere blev Albrecht gift med Agnes af Braunschweig.


Albrecht af Mecklenburg, ['Albrecht af 'Mecklenburg], ca. 1338-1412, konge af Sverige 1363-89, hertug af Mecklenburg-Schwerin  1384-1412; søn af Albrecht 2. af Mecklenburg. Et svensk adelsoprør mod kong Magnus Eriksson og hans søn Håkon indkaldte Albrecht, Magnus Erikssons søstersøn, som ny svensk konge. I Slaget ved Enköping i 1365 besejrede Albrecht, bl.a. med hjælp fra store tyske grupper i Stockholm, Magnus Eriksson. I de følgende år forsøgte han at vinde større selvstændighed i forhold til den svenske adel.


Blev af svenske stormænd, der havde fået hjælp af Hansaen, indsat som svensk konge 1363, men måtte sammen med faderen, hertug Albrecht II (1318-79), indlede erobringstog mod Sverige der afsluttedes 1371. De svenske stormænd tvang Albrecht til at underskrive en håndfæstning, men søgte siden hjælp hos dronning Margrete af Danmark, der besejrede Albrecht 1389 ved Åsle; fængslet til 1395.


Den vendte sig til gengæld mod Håkon, og som den første svenske konge blev Albrecht aftvunget en håndfæstning. I 1388 valgte adelen Håkons hustru, den danske dronning Margrete, som Sveriges fuldmægtige frue og husbond. Albrecht, der tidligere havde omtalt Margrete som "kong bukseløs" og sendt hende en slibesten til hendes nåle, blev nu besejret i Slaget ved Falköping 24.2.1389 og holdt som fange på Lindholmen slott i Skåne.


I de efterfølgende år fortsatte mange af hans tilhængere som Fetaljebrødre en regulær kaperkrig mod Margrete, især fra deres base på Gotland. Ved freden i Skanör i 1395 blev Albrecht ved Hansaens og Den Tyske Ordens mellemkomst sat fri mod en større løsesum, som han aldrig udredte, og Stockholm, der havde været pant for løsesummen, blev derfor indtaget i 1398 af Margrete. Albrecht opretholdt et formelt overherredømme over Gotland med Den Tyske Ordens beskyttelse, men i 1405 afsagde han sig officielt Sveriges trone og tilbragte resten af sine år i sit hertugdømme Mecklenburg.

Albrecht var den første svenske konge, der brugte våbenet med de tre gyldne kroner i blåt. 


.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.040 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?




Effektiv reklame - klik her