Logo

Al Jolson

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook


Al Jolson, egl. Asa Yoelson, 1886-1950, amerikansk sanger og skuespiller, født i Litauen. Al Jolson var 1910'ernes og 1920'ernes populæreste grammofonstjerne og havde sideløbende en karriere som sortsværtet minstrelsanger i varietéer og med turnerende grupper.


Al Jolson blev berømt også uden for USA med hovedrollen i den første officielle talefilm, The Jazz Singer (1927, Jazzsangeren), hvor han foruden at synge ytrede den profetiske replik "You ain't heard nothin' yet".


I 1930'erne hørtes Al Jolson mest i radio, men karrieren fik et nyt opsving, da han lagde stemme til sine egne sange i to biografiske film, The Jolson Story (1946, Hele Verden synger) og Jolson sings again (1949, Sangen er mit Liv).

Som søn af en jødisk rabbiner og kan

tor, der forholdt sig kritisk afvisende til show business, brugte Al Jolson den sorte maske til på scene og film at skabe sig en alternativ identitet, der nok kunne være grelt ekspressiv, men ikke var formet som en bevidst parodi på afroamerikanere.


Al Jolson hørte til epoken før de intime mikrofonsangere, men har ikke desto mindre påvirket Bing Crosby, Louis Armstrong og mange andre sangere. Blandt hans talløse hits er Swanee (1920), My Mammy (1927) og Sonny Boy (1928).



Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 68 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Dolores KeaneDolores Keane, født 1953, irsk sanger. Keanefamilien tæller adskillige velrenommerede...
• Alf AndersenAlf Andersen, 1926-2010, dansk basbaryton. Alf Andersen debuterede på Den Fynske Opera...
• Gwyneth JonesGwyneth Jones, født 1937, walisisk sopran, der efter sin debut i 1962 (som mezzosopran)...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os