Afvænning: behandling, der skal standse en persons misbrug af nydelsesmidler, ofte alkohol, eller medikamenter, især morfinpræparater, nervetabletter og sovemidler. Kræver oftest kombineret lægelig, pædagogisk og social indsats. Udføres ambulant under kontrol; men svære tilfælde, fx morfinisme, kan næsten kun helbredes, hvis patienten i begyndelsen anbringes på lukket afdeling, hvor der ikke kan smugles »stof« ind. Der skal sættes ind over for både den fysiske og psykiske afhængighed af stoffet.
Ved morfinisme er den fysiske afhængighed så stor, at der kommer svære, eventuelt livstruende mangelsymptomer (abstinens), som behandles medicinsk. De kan mildnes i nogle tilfælde ved langsom aftrapning af tilførslen af morfinpræparater, eventuelt ved at erstatte dem med metadon i faldende doser. Ved alkoholisme er der ingen væsentlige afvænningsproblemer i fysisk henseende; men den psykiske afhængighed kan være stor.
Antabus, som giver generende symptomer, hvis der indtages alkohol, og samtalebehandlinger er mest brugt mod alkoholisme. Ved afvænning fra alle former for misbrug er det af afgørende betydning for resultatet, at personen støttes konstant gennem lang tid, så vedkommende glider ind på en normal plads i samfundet i arbejdsmæssig og familiemæssig henseende. Tilbagefaldsprocenten er stor, især ved afvænning fra morfinpræparater.
.............................................................................................................