(1903-69): tysk filosof, sociolog, musikteoretiker og komponist. Docent i Tyskland, England og USA, fra 1950 professor i Frankfurt am Main. Var skolet i Hegel og Marx og påvirket af Freud og Walter Benjamin (1892-1940); vendte sig navnlig mod fænomenologi, eksistentialisme og nypositivisme. Blev i 1960erne ungdomsoprørernes filosof, sammen med Herbert Marcuse.
Hoved værker: Kierkegaard (1933; dansk 1980), Oplysningens dialektik (sammen med Max Horkheimer; 1947; dansk 1972), Philosophie der neuen Musik (1949), Minima Moralia (1951), Versuch über Wagner (1952), Prismen (1955), Zur Metakritik der Erhenntnisstheori (1956), Noten zur Literatur 1-3 (1958-65), Mahler (1960), Drei Studien zu Hegel (1963), Negative Dialektik (1966), Ästhetische Theorie (posthumt 1970) og Kritiske modeller (dansk 1972).
A'dorno, tilhørte Frankfurterskolens ældre generation. Adornos dialektiske videnskabs-, samfunds- og musikkritik er inspireret af Hegel og Marx samt påvirket af Freud; Adorno har skarpt kritiseret de kapitalistiske industrisamfund og analyseret den autoritære personlighedstype.
.............................................................................................................