Logo

Adolph Steen

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Adolph Steen, 7.10.1816-10.9.1886, matematiker, politiker. Født i Kbh. (Holmens), død samme sted (Frue), begravet på Frederiksberg. S. dimitteredes 1834 privat fra Schouboes institut til universitetet, tog 2. eksamen 1835, blev cand.polyt. 1839 og tog 1845 magistergraden, fra 1854 regnet som doktorgrad, på afhandlingen De vi et natura infiniti mathematici spécimen. 1841–45 var han répètent i matematik under professor C. Ramus ved Polyteknisk læreanstalt og indstilledes af ham 1847 til en ledig lærerstilling ved læreanstalten, men blev forbigået af bestyreisen som udnævnte C. Holten, en forbigåelse som S. besvarede med en heftig polemik mod bestyrelsen.

Efter en studierejse hvis hovedmål var Paris 1846–47 var S. privatdocent ved Kbh.s univ. 1850 afløste han Holten i den omstridte stilling og blev 1857 fast lærer ved Polyteknisk læreanstalt og medlem af dens styre. Desuden overtog han frivillig undervisning ved læreanstaltens nye ingeniørkursus som han havde været meget virksom for at få oprettet. I disse år var han desuden lærer i matematik på den militære højskole og medlem af eksamenskommissionerne for landinspektører og forstkandidater.

S. var grebet af 1840ernes liberale og nationale røre, deltog i treårskrigen som sekondløjtnant 1848–49 og søgte forgæves valg i Korsør til den grundlovgivende rigsforsamling, men blev 1849 valgt i Slagelse til folketinget med hjælp fra bondevennerne. Han sluttede sig straks til venstre, men forbindelsen med bondevennerne brast da de 1852 erklærede sig for helstaten. S. blev derfor vraget ved valget 1852, men opnåede 1854 valg i Kbh. og tilhørte fra da af de nationalliberale.

1858 nedlagde han sit mandat, utilfreds med at han ikke opnåede valg til rigsrådet. 1864 og 1866 valgtes han igen til folketinget, nu som skarp modstander af venstrepartierne og aktiv i det nationalliberale organisationsarbejde som medstifter af Martsforeningen 1862 og medlem af Den danske folkeforenings bestyrelse 1865–67. Han nedlagde sit folketingsmandat 1869, men fulgte de nationalliberale mod højre, blev formand for Frederiksberg.s forsvarsforening 1880 og var formand for den sjællandske forsvarsforening 1881–86.


I rigsdagsarbejdet øvede S. sin hovedindsats i finansielle og uddannelsespolitiske spørgsmål. Han var gentagne gange medlem af finansudvalget og fik gennemført at embedsmændenes lønninger reguleredes efter "sædomskrivning", dvs. efter svingninger i kornpriserne, samt at alderstillæg i de højere skoler skulle beregnes efter tjenesteår. Han talte for indskrænkning af undervisning i latin og græsk og udvidelse af undervisningen i reale fag og for væsentlige ændringer i folkeskolelærernes uddannelse.


I sin sidste rigsdagsperiode fremsatte han tanker om en organisk forbindelse af alle offentlige skoler så et barn der havde gennemgået almueskolen skulle have adgang til de højere skoleformer. Han forudså her behov som den igangværende omformning af samfundet ville rejse, men den hurtigt fremvoksende grundtvigianisme yndede han ikke. I taler ved universitetsfesterne 1873 og 1875 vendte han sig skarpt mod den grundtvigske folkelighed og mod teologien som videnskab og hævdede den akademiske fordring om stringens.


S. varetog sin lærergerning ved Polyteknisk læreanstalt til 1885, dog fra 1861 som professor Ordinarius ved Kbh.s univ. hvor han fra 1869 var medlem af konsistorium og 1872–73 rektor. En mængde afhandlinger om matematiske emner leverede S. til Mathematisk Tidsskrift hvis grundlæggelse han havde en væsentlig fortjeneste af, og i publikationer udgivet af Videnskabernes selskab som han var medlem af fra 1862. Han virkede ikke direkte banebrydende på noget videnskabeligt område. Sin største og varigste betydning for dansk matematik havde han i sin virksomhed for undervisningen lige fra skole til universitet. Han forlangte meget af sig selv i eksakt og dybtgående fremstilling.


Stoffet gennemarbejdede han omhyggeligt med pædagogisk forståelse for elevens standpunkt, men forlangte så også ved den daglige undervisning og eksaminer klar redegørelse af eleven. Derigennem hævede han matematikundervisningens kvalitet betydeligt hvortil også bidrog hans mange lærebøger og opgavesamlinger for skole og gymnasium og en række universitetslærebøger. Hos dem der ikke kendte ham kunne hans tilsyneladende barske tone virke lammende.


De polytekniske studerende så gerne S. hos sig i et muntert lag og de yngre matematiske kandidater ydede han gerne støtte på deres videre bane. Som formand for undervisningsinspektionen for de lærde skoler og højere realskoler 1875–86 efter J. N. Madvig havde han rig lejlighed dertil idet han ud over formandskabet havde tilsynet med undervisningen i matematik og naturvidenskab. Sin praktiske sans og forretningsdygtighed viste S. som medstifter af Sparekassen Bikuben 1857 og med-bestyrer af den til sin død og som medstifter af Nye Danske Brandforsikring 1864. Sin tro på liberalismen viste han som medstifter af Frihandelsforeningen 1862.


Familie

Forældre: fuldmægtig ved søetatens proviantgård Adam Reutz S. (ca. 1785–1818) og Dorthea Marie Langeland (1792–1852, gift 2. gang 1827 med cand.med., senere læge i Oldesloe Johann Jacob Nicolaus Mathiesen, 1801–73). Gift 12.11.1853 i Kbh. (Frue) med Anna Arctander, født 30.9.1830 i Kbh. (Helligg.), død 10.7.1897 i Nyborg, d. af fuldmægtig i Nationalbanken Wilhelm August A. (1794–1838) og Caroline Wilhelmine Christiane Margrethe v. Linstow (1804–53).

Udnævnelser

R. 1862. DM. 1874. K.2 1884.

Ikonografi

Buste af R. Bøgebjerg (Fyns stifts mus.), marmor 1887 (Polyteknisk læreanstalt). Træsnit og litografi af I. W. Tegner efter samme fotografi, begge 1886. Træsnit af H. P. Hansen, 1886, efter dette træsnit samme år og af H. P. Hansen 1887. Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1845 34f. – S. Hertzsprung i III. tid. 19.9.1886. H. G. Zeuthen i Tidsskr. for matematik 5.r.IV, samme år 65–70. Samme i Nyt t. for matematik X, 1899 A 33–45. Alex. Thorsøe: Erindr., 1929 85. Henrik Pontoppidan: Hamskifte, 1936 33f.



Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 99 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• Christian JuelChristian Juel, 23.1.1855-24.1.1935, dansk matematiker, professor i rationel mekanik ved...
• Alexis Claude Clairautfransk matematiker og astronom. Han forelagde sine første forskningsresultater for...
• al-Khujandial-Khujandi, d. 1000, matematiker og astronom i området øst for Aralsøen. Han menes at...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os