Logo

actinider 2

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

actinider 2

actinider, gruppe bestående af 15 grundstoffer, som indledes med nr. 89 actinium og slutter med nr. 103 lawrencium. Grundstoffer med atomnummer 104 eller derover betegnes som transactinider. Actiniderne er sølvhvide eller -grå metaller, der er kemisk meget reaktive og let påvirkes af fx atmosfærisk luft. Alle deres isotoper er radioaktive. Kun gruppens første fire grundstoffer, actinium, thorium, protactinium og uran, forekommer i større mængder i naturen, mens de øvrige frembringes kunstigt ved kernereaktioner og betegnes transuraner.


I rækkefølge er det neptunium, plutonium, americium, curium, berkelium, californium, einsteinium, fermium, mendelevium, nobelium og lawrencium. I atomreaktorer fremstilles således tonsvis af plutonium til våbenfremstilling og brændsel i reaktorer. Da halveringstiden i almindelighed er årtusinder, udgør opbevaringen af plutonium og andre kunstigt fremstillede actinider et stort problem for os og vore efterkommere.


Ordet actinid kommer af latin actinium af græsk aktis 'stråle', gen. aktinos, og -id.


Actinium blev som det første grundstof i rækken af actinider identificeret i 1899, og indtil 1940 kendte man kun de naturligt forekommende. Transuranerne blev opdaget i løbet af de to følgende årtier, idet lawrencium som det sidste i rækken blev fremstillet i 1961 ved beskydning af californiumisotoper med bor-kerner. Eksistensen af den vigtige uran-isotop 235U blev påvist i 1935 ved masse-spektrometri. 235U-kernen kan spaltes (fission), hvorved der frigøres energi. Dette udnyttes i kernekraftværker og til atombomber.


Den karakteristiske elektronstruktur af actiniderne fremkommer ved, at den ufyldte skal svarende til 5f-orbitalen gradvis fyldes op med elektroner. Actiniums elektronstruktur svarer til ædelgassen radons (atomnummer 86) med tilføjelse af to 7s-elektroner og en 6d-elektron i de to yderste skaller. Actinid-serien fremkommer således ved, at antallet af elektroner i 5f-skallen øges fra nul i actinium til 14 i lawrencium. I kemiske forbindelser indgår actiniderne ofte med oxidationstrinet +3 som følge af, at de to yderste skaller indeholder i alt tre elektroner, men vekselvirkningen mellem elektronerne i de forskellige skaller bevirker, at flere andre oxidationstrin forekommer, især i den første del af serien.


Egenskaber
atom nr.navnsymboloxidationstalelektronkonfiguration
89actiniumAc+3[Rn]6d17s2
90thoriumTh+4[Rn]6d27s2
91protactiniumPa+4 +5[Rn]5f26d17s2
92uranU+3 +4 +5 +6[Rn]5f36d17s2
93neptuniumNp+3 +4 +5 +6[Rn]5f46d17s2
94plutoniumPu+3 +4 +5 +6[Rn]5f67s2
95americiumAm+3 +4 +5 +6[Rn]5f77s2
96curiumCm+3[Rn]5f76d17s2
97berkeliumBk+3 +4[Rn]5f86d17s2
98californiumCf+3[Rn]5f107s2
99einsteiniumEs+3[Rn]5f117s2
100fermiumFm+3[Rn]5f127s2
101mendeleviumMd+3[Rn]5f137s2
102nobeliumNo+2 +3[Rn]5f147s2
103lawrenciumLr+3[Rn]5f146d17s2


Egenskaber

atom nr.navnsymbolhalveringstid*opdagelse/fremstilling
89actiniumAc21,77 år (227Ac)1899 (Debierne)
90thoriumTh1,4·1010 år (232Th)1828 (Berzelius)
91protactiniumPa3,25·104 år (231Pa)1913 (Fajans og Göhring)
92uranU4,46·109 år (238U)1841 (Péligot)
93neptuniumNp2,1·106 år (237Np)1940 (McMillan og Abelson)
94plutoniumPu8,2·107 år (244Pu)1940 (Seaborg, McMillan o.a.)
95americiumAm7370 år (243Am)1944 (Seaborg o.a.)
96curiumCm1,6·107 år (247Cm)1944 (Seaborg o.a.)
97berkeliumBk1380 år (247Bk)1949 (Thompson, Ghiorso og Seaborg)
98californiumCf898 år (251Cf)1950 (Thompson, Ghiorso og Seaborg)
99einsteiniumEs472 døgn (252Es)1952 (Ghiorso o.a.)
100fermiumFm101 døgn (257Fm)1952 (Ghiorso o.a.)
101mendeleviumMd51,5 døgn (258Md)1955 (Ghiorso, Thompson og Seaborg)
102nobeliumNo58 min (259No)1958 (Ghiorso o.a.)
103lawrenciumLr3,6 timer (262Lr)1961 (Ghiorso o.a.)
*Isotoper med længst halveringstid

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 109 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• kobberpigmenterkobberpigmenter, er med enkelte undtagelser blå eller grønne. Før ca. 1850 var de...
• jod 2jod, grundstof nr. 53 placeret i det periodiske systems 17. gruppe; atomtegn I. Jod er et...
• anatexisanatexis, delvis opsmeltning af en fast bjergart under dannelse af magma. Størkner smelten...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os