Logo

absolutisme

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

absolutisme

 

absolutisme [absolu'tisme] (fransk): enevælde.


Enevældens filosofi

Den engelske politiske filosof Hobbes har leveret et teoretisk forsvar for enevælde. I bogen Leviathan gør han sig til talsmand for den tanke, at det organiserede samfund er resultatet af en kontrakt mellem borgerne, der overdrager al magt til staten. Borgerne opgiver deres autonomi for at undslippe naturtilstanden, hvor livet ifølge Hobbes var kendetegnet ved alles kamp mod alle - og derfor brutalt og kort.


Den franske filosof og retslærde Montesquieu regner (det enevældige) monarki som anderledes end et egentligt despoti, i det han bl.a. fremhæver, at der i tilfældet monarki er indgået en aftale mellem folket og kongen, mens den despotiske hersker selv har taget magten (fx ved et militærkup).


Enevælde i Danmark

Enevælden i Danmark blev indført efter en række politiske uroligheder i 1660 under Frederik 3. og afskaffet i 1848 ved en fredelig revolution efter Christian 8.s død.

I 1660 lå landet i ruiner efter krigene mod svenskerne, men kongen nød stor popularitet, og på et stændermøde i København blev det, på trods af modstand fra adelen, besluttet at gøre tronen arvelig og at give kongen enevældig magt. Dette kunne kongemagten gøre med henvisning til de pligter, adelen havde haft siden indførelsen af feudalvæsnet. Det var en magtfordeling, som gav de adelige en række fordele og rettigheder, som de fik for at gøre krigstjeneste. Under svenskekrigene havde den danske adel vist sig helt uduelig i krig, og kun borgernes indsats havde reddet København.


Med enevældens indførelse mister "den gamle adel" meget af deres indflydelse og flere gamle privilegier afskaffes. En ny række privilegier indføres på den anden side over for en ny type adelsmænd (friherrer), som adles af kongen til gengæld for tro tjeneste i det enevældige system.


I Danmark blev som det eneste enevældige land i perioden, rigstænderne formelt afskaffet med Kongeloven af 1665, og disse holdt derfor deres sidste møde i 1660 hvor de overgav den enevældige magt til kongen. I 1834 blev de rådgivende provinsialstænderforsamlinger oprettet, og i 1835 indkaldt til møder i Roskilde, Viborg, Slesvig by og Itzehoe, men de havde som sådan ingen forbindelse til 1600-tallets stænder og var blot en følge af den danske konges forpligtelser ifølge Wienertraktaten til som hertug over Holsten at oprette en stænderforfatning i hertugdømmet. For at opveje en alt for stor holstensk stænderforsamlings indflydelse, oprettede han således yderligere 3 danske rådgivende stænderforsamlinger.


absolutisme


Enevælde i Frankrig

Som modellen på et enevældigt styre ses ofte Frankrig under Ludvig 14. (kaldet solkongen), som tilskrives sloganet "Staten, det er mig". Det er dog værd at bemærke, at der under Ludvig 14. fortsat blev øvet en hel del indflydelse af den franske adel gennem de såkaldte parlamenter, der godkendte lovgivning for deres enkelte geografiske områder.


Enevælde med eller uden stænderforsamlinger

Indførelse af enevælde betød ikke nødvendigvis, at stænderforsamlingerne blev afskaffede, men der kunne ofte gå meget lang tid mellem, at folkets repræsentanter blev indkaldt til møde.

I Frankrig havde rigsstænderne møde i 1614. Derefter skulle der gå 175 år inden, at stænderne mødtes igen. Generalstændernes møde i Versailles i 1789 indledte Den Franske Revolution.


Sverige-Finland

I Sverige-Finland blev enevælden indført i 1682, og den blev styrket i 1693. Den første afskaffelse af enevælden fandt sted i 1719. I 1772 blev enevælden genindført, og den blev styrket i 1789. Den svenske enevælde blev for sidste gang afskaffet i 1809.

Adelen var modstander af enevælden. De svenske konger indkaldte til flere stændermøder, hvor de spillede tre øvrige stænder (præster, borgere og bønder) ud mod adelen.


Finland

I Storfyrstendømmet Finland (1809-1917) bevarede kejseren den enevælde, der blev indført i Sverige i 1772 og styrket i 1789.

Frem til 1906 blev stænderne (landdagen) kun indkaldt få gange. I 1809 mødtes landdagen i Borgå. Derefter gik der 54 år, inden stænderne mødtes igen. Der var møder i 1863, 1867, 1872, 1877, 1882, 1885, 1888, 1891, 1894, 1897, 1899 (ekstraordinært), 1900, 1904–1905 og 1905–1906 (ekstraordinært).

I 1906 besluttede landdagen at afskaffe stænderforsamlingen. I stedet skulle landdagen vælges ved almindelig valgret for både kvinder og mænd.

 

absolutisme: styreform hvor en magthaver eller højeste myndighed udøver et uindskrænket herredømme. Absolutisme kan betegne et hvilket som helst diktatorisk styre, men anvendes især om en særlig type legitime monarkiske regimer: enevælde.


.............................................................................................................

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 2.862 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• A-menneskemenneske, der legemligt og sjæleligt tilhører topklassen; især anvendt om mennesker, der...
• absolut sort legemelegeme, som opsuger al energi, men intet kaster til bage
• ambitiøs ærgerrig

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os