Logo

aber - anthropoidea

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

aber - anthropoidea

 

Aberne er de dyr, der i intelligens kommer menneskene nærmest. Her "fisker" chimpanser efter termitter ved hjælp af kviste, der stikkes ind i termitboet, hvor de forstyrrede insekter griber fat i kvistene, så aberne kan trække dem ud og spise dem.

Anthropoidea: underorden af primater, sidestillet med halvaber (Prosimii), der udgør resten. Omfatter to store grupper, østaber (Catarrhini) og vestaber (Platyrrhini), udbredt henholdsvis Ø og V for Atlanterhavet, mest i tropiske områder. Vestaber har flad, bred næse med vid afstand mellem næseborene; østaberne, hvortil mennesket hører, har smallere næse med fremad-nedadvendte næsebor, som sidder tæt sammen.


Alle aber bærer præg af tilpasningen til et liv i træer, skønt nogle har udviklet sig hen mod en jordboende tilværelse. Øjnene er typisk fremadvendte, syns- og associationscentrene i hjernen veludviklede, hvilket muliggør, at aber kan bedømme afstande med sikkerhed; dette har stor værdi for de klatrende og springende dyr. Lugtesansen er ikke godt udviklet og næsen kort. Hænder og fødder er bygget til at gribe med og følesansen i dem veludviklet. Fingre og tæer er ofte forsynet med negle, storetå og tommelfinger skilt fra de ovrige tæer og kan ofte modstilles disse. Aber har i reglen tre slags tænder, for-, hjørne- og kindtænder, hvilket afspejler den oftest blandede kost. Lever gerne familie- eller flokvis. Hunnerne føder kun en eller to unger ad gangen; de plejes og dier ved hunnens to dievorter.

 

aber - anthropoidea

Orangutang (Pongo pygmaeus) hører til menneskeaberne; på billedet ses en gammel han.

anthropo'idea: underorden af primater med ret kort snudeparti; alle har farvesyn; lemmerne er griberedskaber; nogle lever af planter, andre er altædende; især dagdyr; omfatter de primitive amerikanske vestaber og de højere udviklede østaber hvortil også mennesket zoologisk må regnes. Jf. halvaber.

To arter af østaber, der begge er omfaltet af Washington-konventionen:


aber - anthropoidea

Orangutangunger.


aber - anthropoidea

Hulman (Presbytis entellus) er en art af hundeaber.

.............................................................................................................

 

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 3.163 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os