Abe Kobo, 1924-1993, japansk forfatter og dramatiker. I sine surrealistiske noveller fra 1950'erne skildrede Abe mennesker, der søgte deres identitet ved at forvandle sig fx til visitkort. Det kulminerede i hans roman Kvinden i sandet (1962, da. 1966), som gjorde ham internationalt anerkendt. Siden beskæftigede han sig med fremmedgjorte mennesker i storbymiljøer, fx i Manden i papkassen (1973), og angsten for atomkrig i Arken Sakura (1984). Bogen om døden, Kænguru noter (1991), blev hans sidste roman. Af Abes skuespil er Venner (1967, da. 1996) det mest kendte.
Abe Kobo, En af lederne af den modernistiske bevægelse i Japan. Påvirket af europæisk avantgarde kunst. Har skrevet både dramaer, essays og romaner. Karakteristisk for hans stil er en fortættet udtryksform, og et usædvanligt billedsprog, ofte inspireret af naturvidenskaben. Et af hans hovedværker er Kvinden i klitten (1962).
.............................................................................................................