Logo

abbreviatur 2

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

abbreviatur 2

Eksempler på musikalske abbreviaturer.


abbreviatur, forkortelse af ord i skrift. Abbreviaturer var navnlig udbredt i græsk og latin, men også i et vist omfang i folkesprogene. De latinske blev udviklet i antikkens Rom, hvor man fra græsk overtog forkortelser for hellige navne (nomina sacra) såsom IHS XPS for Jesus Christus. I middelalderens Europa anvendtes abbreviaturer i hele den latinske kulturkreds. I den karolingiske minuskelskrift var de kun lidt brugt, men stærkt udbredt i gotisk skrift.


Ordet abbreviatur kommer af latin abbreviare 'gøre kortere', af ab-, brevis 'kort' og -ura, som betegner resultatet af verbalhandlingen.


Abbreviaturer kan deles i tre hovedtyper: Afkortning (suspension), hvor man skriver begyndelsen af ordet og angiver forkortelsen ved et punkt, kolon eller en vandret streg over ordet; sammentrækning (kontraktion), hvor man skriver begyndelsen og slutningen af ordet og eventuelt nogle af de mellemste bogstaver; og endelig særlige tegn. I tidlige bogtryk findes de samme abbreviaturer som i håndskrifterne.


I Danmark blev de sjældnere efter midten af 1500-tallet; enkelte holdt sig dog meget længe, fx de særlige tegn for de gamle møntenheder (afskaffet 1873) og de gamle mål- og vægtenheder (afskaffet 1907). Brugen af abbreviaturer skyldtes i lige så høj grad traditioner fra skriverskolerne som plads- og hurtighedshensyn.

Også ved musikalske foredragsbetegnelser og i nodeskrift anvendes abbreviaturer. Almindeligt forekommer ||: og :||, som angiver, at den musik, der er noteret mellem de to tegn, skal gentages.


Abbreviaturerne i dette eksempel:

abbreviatur 2

angiver i kor- eller orkesterstemmer et antal takter, som kun noteres som én pause med indskrevet tal. Andre typer ses i nodeeksemplerne.

Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 1.833 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• allunisonoallunisono, all'unisono(italiensk), inden for musik enstemmigt; i samme tone.
• Korn 2Amerikansk heavy metal-gruppe. Gruppen blev dannet i 1993 af Jonathan Davis, James "Munky"...
• allegro moderatoallegro moderato, (italiensk), inden for musik jævnt hurtigt.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os