: 1) en slags kugleramme der benyttes til beregninger;
: 2) øverste del af det doriske søjlekapitæl; se søjle. Desuden den sten-dækplade, der er indskudt over et søjlekapitæl.
'abacus (græsk-latin): regnebræt eller tavle, brugt i regneundervisning og i Orienten som hjælpemiddel ved regning. Tidligere brugtes et bord med tællesten, senere en ramme med kugler, der kan forskydes på vandrette stænger.
En abacus bruges den dag i dag til kalkulationer i Det fjerne østen og visse steder i Rusland og tidligere Sovjetunionen. Den øverst viste er japansk.
An Abacus
The number appearing on this Chinese abacus is 1,532,786.
abacus, regnebræt, kugleramme, enten en tavle inddelt i søjler eller en ramme med strenge. I hver søjle hhv. på hver streng er der brikker hhv. kugler af netop én værdi; på en titals-abacus er enerne yderst til højre, tierne i søjlen til venstre for den, så hundrederne osv., ligesom cifrene i et tal.
| Ordet abacus er latin, af græsk abaks 'tavle'. |
Den ældste bevarede europæiske abacus er en marmor-regnetavle fra Salamis (ca. 400 fødtKr.). Fra romerne kendes en hånd-abacus, hvor fem enere er bundtet til en femmer; dens efterligninger blev brugt i de fleste samfund indtil vor tid.
I 1950 kunne japanske regnere stadig konkurrere med elektronikken på deres soroban: en ramme med strenge og en tværbjælke; over bjælken sidder på hver streng en kugle, som tæller fem gange så meget som hver af de fire kugler under bjælken; kugler, der skubbes mod bjælken, tæller med. En variant med to femmere og fem enere kendes også. Den er bekvem til daglig brug, men for langsom for eksperten. Se også regnepenge.