Logo

Açorerne

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Açorerne

Billede fra den lille ø Faial.


Açorerne er en portugisisk øgruppe i Atlanterhavet ca. 1350 km V for Portugal; 2344 km², ca. 290.000 indb. Geografisk falder øerne i tre områder, der ligger ca. 100 km fra hinanden og administreres som tre distrikter, benævnt efter hoved byerne: mod Ø Ponta Delgada (852 km²) med øerne Sao Miguel og Santa Maria, midtgruppen Angra do Heroismo (703 km²) med øerne Terceira, São Jorge og Graciosa samt mod V Horta (780 km²) med øerne Pico, Faial, Flores og Corvo.

Açorerne har et yderst varieret terræn, takket være deres vulkanske oprindelse.


Açorerne

 

Alle øerne er opstået efter vulkansk aktivitet, som stadig fortsætter; ved Faial dannedes 1957 en ny ø som følge af et undersøisk vulkanudbrud, og Terceira hærgedes af jordskælv i januar 1980. Øernes højeste bjerg, Pico Alto (2320 m), havde sit sidste udbrud i begyndelsen af 18. årh. Klimaet er fugtigt subtropisk, og nedbøren, der hovedsagelig falder som vinterregn, udgør 70-200 cm årlig. Om sommeren ligger der hyppigt et højtryk over området (acorerhøjtrykket), der influerer stærkt på bl.a. Europas vejrlig. Befolkningen udgøres af en blandingsrace, idet den portugisiske befolkning er blandet med negre, mulatter, flamlændere og irer. Hovederhvervet er landbrug; jorden dyrkes som storgodser, og afgrøderne er især sydfrugter til eksport samt majs, hvede, sukkerroer, te, tobak og sukkerrør. Açorerne kendes fra kort fra 14. årh., men blev med sikkerhed opdaget 1427 af portugiserne, der fra 1439 begyndte at befolke øerne.

 

1466 overlod Portugal øerne Faial og Pico til Isabella af Burgund, hvorefter mange flamlændere kom til øerne, der efter hertugindens død gik tilbage til Portugal. 1580-1640 var de ligesom Portugal spanske. Trods portugisisk neutralitet under de to verdenskrige var der vigtige allierede baser på øerne, og USA har stadig en stor luftbase på Açorerne, der indgår som vigtigt strategisk støttepunkt inden for NATO.


Açorerne

Her ses en kyststrækning på den største ø, São Miguel;

 

Açorerne

et parti fra øen Pico

 

Açorerne

De ni øer med hovedbyer og distriktsinddeling.

 

Açorerne [a'so'rərnə]: portugisisk øgruppe i Atlantiske Ocean 1500 km V for Portugal, 2344 km2, 243.000 indb. Omfatter ni vulkanske øer, administrativt inddelt i tre distrikter; største ø São Miguel (769 km2) med over halvdelen af Açorernes befolkning og hovedbyen Ponta Delgada. Befolkningstallet stærkt dalende pga. udvandring især til USA. Hovederhverv landbrug. Jorden dyrkes som storgodser; vigtigste afgrøder er hvede, majs, sukkerroer, samt vin, sødkartofler, tobak, te, hør, ananas, citrusfrugter og bananer; kvægavl og mejeridrift. Nærings- og nydelsesmiddelindustri (konserves, sukker, vin). Fiskeri. Fremstilling af tekstiler, kniplinger og keramik. Voksende turisme. Amerikansk militærbase Lajes på Terceira oprettet 1944. Açorerne fik 1976 vidtgående indre selvstyre.

.............................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 3.626 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du en airfryer?




Effektiv reklame - klik her