.NET, computerarkitektur udviklet af Microsoft i 1990’erne og offentligt tilgængelig fra 2002. .NET består af komponenter, der lader computerprogrammer kommunikere med hinanden, ofte programmer installeret på forskellige computere.
En af de vigtigste dele i .NET-initiativet er .NET Framework, en platform, som bl.a. indeholder muligheden for at skrive webapplikationer og programmer, der benytter sig af webservices og har adgang til data via fx databaser.
Når et program skal kommunikere med andre programmer ved brug af .NET Framework, sker dette gennem Common Language Runtime, som er en generaliseret komponent, der opfylder Common Language Infrastructure-specifikationen.
Det betyder fx, at et program, der ønsker at kommunikere, ikke behøver at vide, hvilket operativsystem der findes på den anden computer, eller hvilket programmeringssprog det andet program er skrevet i. .NET anvendes ofte til SOA, hvor XML anvendes til kommunikation mellem programmerne.