Logo

1600-tallet

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

1600-tallet

FIGUR 2-2. Den danske geolog, anatom og senere biskop Niels Stensen (1638-1686), grundlæggeren af den geologiske videnskab. Han ligger begravet i San Lorenzo-kirken i Firenze. I 1986 blev han saligkåret; det første skridt mod ophøjelse til helgen.


Københavns Universitet var blevet oprettet i 1478, men først i 1600-tallet kom der gang i de naturvidenskabelige studier dér. Dette århundrede blev en gylden tid for naturvidenskaben i Danmark. Set med nutidens øjne var det især Niels Stensen (1638-1686), der skabte de banebrydende teorier (figur 2-2). Niels Stensens første skelsættende geologiske arbejde handlede om fossilernes oprindelse. Man havde lige siden den græske oldtid diskuteret, om fossiler var rester af dyr, om de var dannet tilfældigt, naturens luner, eller bevis på guddommeligt skaberværk.


I 1659 begyndte Niels Stensen sin store Europarejse, der endte i Firenze i 1666, hvor han blev ansat hos storhertugen Ferdinand 2. Samme år blev der fanget en haj ved Livorno, som Stensen dissekerede (figur 2-3). Hans forsigtige konklusion var, at hajtænderne var de samme som de såkaldte Glossopetrae eller tungesten, man fandt i italienske jordlag. Tungestenene var altså forstenede hajtænder. Og da nutidens hajer lever i vand, mente han, at de jordlag, hvor man fandt forstenede hajtænder, måtte have været dækket af vand.


Disse revolutionerende tanker videreførte han i 1669 i det berømte værk „Foreløbig meddelelse om en afhandling om faste legemer, der naturligt er indlejret i andre faste legemer“. Hans vigtigste konklusioner kan sammenfattes som:

  • Jorden er opbygget af lag. De forskellige lag har forskellige aldre, så de lag, der ligger øverst, er yngre end de underliggende lag.

  • De lag, der nu hælder, har engang ligget vandret.

  • Det finfordelte stof i et lag er aflejret af vand.

  • Hvis et lag indeholder fossiler af havdyr eller havplanter, er det blevet aflejret af havet. Indeholder laget aske, pimpsten og lignende, er det aflejret af ild, men hvis det indeholder græsstrå og lignende, er det aflejret af floder.

  • Et mineral vokser ikke som planter, men ved at der aflejres krystallinsk stof på dets overflade.

1600-tallet

FIGUR 2-3. Dette kobberstik af en hajtand fra Livorno (Methallotheca) blev brugt af Niels Stensen i hans værk om dissektionen af et hajhoved og fossilernes natur, selv om det oprindelig var brugt i en anden bog.

Stensens erkendelse af, at landskabet har ændret udseende siden det blev skabt, at Jorden har haft en udvikling, må være hans mest skelsættende resultat. Det historiske forløb, selve tiden, var blevet introduceret som en fremadskridende proces. Tiden var ikke blot noget, der gik i ring som fx de evigt tilbagevendende årstider.


Vi er i dag så vant til at betragte vores omverden som noget, der ændrer sig med tiden, men det gjorde man ikke dengang. Der gik da også mange hundrede år, inden man til fulde accepterede, at naturen ikke var skabt i sin helhed på én gang. Det er derfor interessant, at hans skrift blev godkendt af inkvisitionen, og at han senere virkede som katolsk biskop uden at finde det i modsætning til sine egne naturvidenskabelige resultater. Men opfattelsen var, at naturens undere kun bekræftede Guds almægtige skaberværk.

Niels Stensen blev dermed grundlæggeren af den geologiske videnskab, hvis grundlæggende princip er, at overliggende lag er yngre end underliggende.


Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 0,0 (0 stemmer)
Siden er blevet set 51 gange - Se og skriv kommentarer herunder.
• KalbylerKalbyler, ældre betegnelse for et ca. 15-30 cm tykt lysegråt lerlag fra Mellem Kambrium...
• konglomerat 2konglomerat, geologisk betegnelse for en grovkornet, sedimentær bjergart bestående af mere...
• Jura 2Jura, geologisk periode for ca. 206-142 mio. år siden. Perioden udgør den mellemste del...

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os