Logo

Østershat - Pleurotus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Østershat - Pleurotus 


Østershat (Pleurotus) er en slægt af Basidiesvampe, som lever af at omsætte ved. Flere af slægtens arter er velkendte spisesvampe. Her omtales kun de arter, som er vildtvoksende eller dyrkede i Danmark.

 

Arter:

Almindelig Østershat (Pleurotus ostreatus)

Korkagtig Østershat (Pleurotus dryinus)

Sommer-Østershat (Pleurotus pulmonarius)

Tragt-Østershat (Pleurotus cornucopiae)

 

Almindelig Østershat (Pleurotus ostreatus) er en veddestruerende svamp, som lever på løvtræer, ofte Almindelig Bøg, men også gerne på fx Birk, Lind og Almindelig Hestekastanje. Svampen efterlader et karakteristisk hvidmuld, men også udefra kan man se, om et træ er angrebet. I så fald viser svampen sig nemlig som hvide huller i barken.

 

Ud over at være en grådig ødelægger af træ, stof og papir er Almindelig Østershat også en god spisesvamp med en fin, mild smag. Desuden har de den fordel, at de lader sig dyrke under haveforhold, nemlig ved at man poder indkøbt mycelium på fx en træstub.

 

Frugtlegemet er meget foranderligt både på over- og undersiden. Om sommeren kan hatten være helt hvid, lysegul, brun eller gråbrun, men om vinteren er den stålblå. Lamellerne er nedløbende på stokken, af og til forbundne eller gaffeldelte og hvide eller grålige. Stokken er kort og bærer hatten i siden eller ved randen. Frugtlegemerne optræder for det meste i bundter med 20-30 hatte samlet, men man træffer også enkeltsiddede frugtlegemer. Svampen kan danne frugtlegemer både i sommer- og vintertiden, men den er mest kendt som en udpræget vintersvamp, hvor hattene kan overleve selv længere frostperioder. Den trives derimod ikke i varmt, subtropisk klima.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 638 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvor tit spiser du oksekød til aftensmad?



Effektiv reklame - klik her