Logo

Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Kød, indmad, æg og kødpålæg bidrager med en række vigtige næringsstoffer udover protein bl.a. jern. Men kød og kødpålæg bidrager også med en betydelig mængde fedt. Det er baggrunden for at anbefale at vælge blandt de magre produkter.
Der er meget stor forskel på mænds og kvinders forbrug af kød, og mange kvinder spiser måske for lidt kød. Det er specielt unge piger og kvinder i den fødedygtige alder, som bør være opmærksomme på, at magert kød er en vigtig til jern. Denne gruppe bør spise ca. 100 g magert kød. Fedtindtaget kan nedsættes både ved at vælge magert og ved at spise mindre mængder kød og kødprodukter.

Sådan kan man spise mere magert:
- Vælg magert kød
- Hvis kødet skal steges, skæres fedtkanter af efter stegningen
- Til sammenkogte retter skæres fedtet af før tilberedningen
- Skær ned på mængden af kød - lad højst en fjerdedel af den portion, du øser op, være kød.
- Vælg magert pålæg - læs en eventuel næringsdeklaration
- Pålæg, der indeholder fedt, bør ikke veje mere end brødet
- Jo federe pålæg, jo mindre skal der være

Nedenfor vises eksempler på, hvor fede forskellige kødstykker og udskæringer sædvanligvis er. Mange kødstykker kan pudses af, så de bliver magere end her angivet. Der er tale om rå kødstykker. Evt. fedtafsmeltning er ikke medtaget.

Eksempler på magert kød (typisk under 10 g fedt pr. 100 g råt kød):
kalkun
kylling uden skind
mørbrad (alle slags)
afpudset svinekam
oksefilet
inderlår
afpudset okseklump
roastbeef
Udskåret kød kan fx være:
skinkekød i tern
skinke- og kalveschnitzler
skinkemignon
svinekoteletter
sauté skiver af svinefilet
bøffer
bankekød, bøf stroganoff, gullash
lever og hjerte (alle slags)

Eksempler på middelfedt kød (typisk 10-20 g fedt pr. 100 g råt kød):
Kylling med skind
bov (alle slags)
uafpudset svinekam
nakkekam
skinke med fedtkant
culotte
tykkam
højreb
lammekølle
det meste hakkede kød af alle slags
medisterpølse
tunge (alle slags)

Eksempler på fedt kød (typisk over 30 g fedt pr. 100 g råt kød):
and og gås med skind (selve kødet er dog ret magert)
stegeflæsk (kogestykke og stegestykke)
bacon
ribbenssteg
revelsben
oksetværreb
oksebryst
oksehaler
kalvehaler
lammeryg
lammebryst

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.230 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her