Logo

Svampegilde

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Oktober er tid for årets store svampe­gilde, og der er svampe hele vejen igennem menuen. Maden er forholdsvis nem og ikke særlig tids­krævende, så menuen kan uden de store anstalter serveres efter en god svampejagt i skoven.
Inviter familie og venner til en tur i skoven med kurve og svampebog og efterfølgende fælles køkkenarbejde. Menuen er lagt til rette, så der hurtigt efter hjemkomsten kan tilberedes crosti­ni med svampe til at stille den værste sult. Dernæst serveres en god og fyldig suppe, der ikke tager lang tid at tilbere­de, og derefter er der vildt med masser af svampe, og til sidst sluttes af med et par gode oste. Hvis der efter denne menu er plads til mere, anbefales en god kop kaffe med et par lækre chokolader.
De foreslåede svampe i opskrifterne kan erstattes af andre svampe, for det er ikke altid nemt at vide på forhånd, hvad skovbunden byder på. Foregår svampej; agten hos grønthandleren, vil det være en god ide at bestille svampene et par dage i forvejen.
Et par retter kan tilberedes på for­hånd, så vil køkkenarbejdet glide nem­mere, når svampejægerne er vel hjem­kommet.
Dagen før eller kort før afgang: Rist crostini, tilbered rucolapesto, skræl jordskokker, men læg dem i vand med rigeligt citronsaft, skræl kartoflerne og sylt pærerne.
 
Rengøring af svampe:
Rengør altid svampe så nænsomt som muligt. Bedst er blot at rengøre med en pensel. Kræver de meget rengøring, anvend da kun ganske lidt vand, ofte kan det værste snavs fjernes ved at fugte fingrene med vand. Læg aldrig svampe i blød i en balje vand, så forsvinder al smag.
 
Opskrifterne:
Svampesuppe med jordskokker og koriander
Crostini med svampe og rucolapesto
Kronhjortetournedos med 3 x svampe
Lasagne af svampe og kartofler
Svampesaute med rødkål og hindbærvinaigre
Salat af svampe, skorzonerrødder, spinat og Roquefort
Oste med syltede pærer og sød svamperatatouille
 
Find opskrifterne i MadABC.dk og svampegildet kan begynde....
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 993 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Skal Danmark have nye sikre atomkraftværker?
Effektiv reklame - klik her