Logo

Strandsnegl

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Littorina littorea
Snegle hører til de enskallede bløddyr og strandsneglen er af familien Littorinidae.
I Stenalderen blev strandsneglene spist i store mængder af vore forfædre. Nu om stunder skal man til Frankrig og Italien for at få sneglene serveret.
Der findes omkring 100 arter af strandsnegle fordelt på 25 slægter og underslægter. Strandsneglen tåler at være uden dækning af vand i flere dage. Dyret er da helt trukket ind i skallen, og skallåget slutter tæt til randen. Selve skallen er rund og meget solid. Farven er normalt mørkegrå, ofte med spiralformede lyse streger. Strandsneglen måler højst 2,5 cm.
Strandsneglen lever af alger, som den skraber af underlaget med sin raspetunge. Ved ebbe lægger strandsneglen sine æg på sten. Ægkapslerne har en karakteristisk form, nærmest som en militærhjelm i ministørrelse. Når højvandet skyller ind over stenene, fører det ægkapslerne ud i vandet, og æggene gennemløber deres udvikling i de frie vandmasser.
Strandsneglen lever overalt i danske farvande nær kysterne. Sneglen kan fanges året rundt. Til dette bruges en speciel form for "skraber", når det er ebbe.
Sneglen smager udmærket. Den koges, derefter fjernes skallåget og med en nål udtages den spiralformede snegl. Når man i Frankrig spiser retten "Fruits de mer" (havets frugter), er strandsneglen en uundværlig ingrediens.
Betydning i kosten
Bløddyr er rige på protein og har et lille indhold af fedtstoffer og kolesterol. De er rige på en række mineraler.
Opbevaring og holdbarhed:
Bløddyr bør opbevares koldt, indtil de skal spises eller koges. Ferske eller kogte bløddyr kan opbevares 1-2 dage i køleskab. Uåbnede kan de fryses i ca. tre måneder.

Kan anvendes kogt eller kold som en lille appetiser. Udtages med lille nål af dens hus som er mellem 1-3 cm, sort og snoet.
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.121 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her