Spinat 2

Spinat har været kendt i Europa siden Middelalderen, hvorimod den i Orientens lande går flere tusinde år tilbage. Det menes, at den oprindeligt voksede på de persiske saltsletter. I 1500-tallet var den en udbredt spise i Europa under fasten, men også på andre tider af året var spinat populær. Det fortælles, at Katerina af Medici holdt særligt meget af spinat, og at man derfor i Frankrig ofte kalder en ret med spinat à la florentine. Man kan også støde på spinatretter med betegnelsen Viroflay, navnet på en parisisk forstad, der i for­dums tid var berømt for dyrkning af særdeles flot spinat.
Spinat er også i dag en meget populær og meget sund grønsag. Den indeholder mange mineraler og har et højt indhold af A- og C-vit­amin, men også den ulempe at indeholde en del oxalsyre, der kan hæmme kroppens optagelse af calcium. Så spiser man rigtig meget spinat, er det en god ide at tilsætte Nonoxal, der fås i de fleste super­markeder.
Spinat fås både i en almindelig størrelse med kraftige blade og stængler og i en mindre udgave, der plukkes, når bladene er helt små og spæde. De små blade handles enten som babyspinat eller minispi­nat. Skal spinaten anvendes i retter, hvor den opvarmes, er det bedst at bruge de store blade, og er det til salater, er de mindre blade de bedste.
Spinat harmonerer godt med fisk, lyst fjerkræ, svinekød og lam. Sammen med ost er spinat også velegnet, især fårefeta, roquefort og gedeost er mine favoritter. I krydderiafdelingen er det godt at få fingrene i krukker med muskat, spidskommen og karry, og af de friske krydderurter er dild, mynte og rosmarin de foretrukne.
 
Frugt og bær til spinat
Men også frugt og bær klæder spinat. Tilbered en salat af spæde spi­natblade, og eventuelt lidt rucola eller mizuna. Blend lidt hindbær med extra jomfruolivenolie, en anelse rødvinsvinaigre og smag til med lidt salt. Dryp hindbærvinaigren over de spæde blade og drys med
pinjekerner eller macadamia nødder. Salaten er er især velegnet til kylling eller lam. Spæde spinatblade sammen med skiver af gul kiwi og frisk mynte, blot dryppet med en god jomfruolivenolie er et godt bud på en salat til fisk eller svinekød.
Når de grovere blade indgår i retter, hvor spinaten skal opvarmes, er det en god ide først at tilsætte spinaten, lige inden retten serveres. Spinat taber hurtigt sin kønne farve, hvis den koger med for længe eller står og venter! Sauteres spinaten, skal den også kun have et par minutter, da den ellers nemt bliver lidt "sjasket".
Spinat er også velegnet i suppe eller i ragout, gerne sammen med andre grønsager som løg, kartofler, rodfrugter eller svampe. Men glem heller ikke den danske stuvede spinat, her er det godt med lidt reven muskatnød og naturligvis nogle gode frikadeller!
Spinat i en bechamelsauce er fortræffelig over blancherede sølv­beder eller asparges med eftergratinering i ovnen ved 200ºC i ca. 10 minutter - en dejlig vegetar ret med masser af brød.
Tilsæt fx. også lidt hakket dampet spinat i dej til sandwichbrød, eventuelt sammen med feta og rosmarin. Så er det kun nødvendigt med en skive pølse, salat og tomat for at få sig en hurtig og velsma­gende sandwich.
New Zealandsk spinat er slet ikke i familie med spinat, men den ligner den "rigtige" både i udseende og i smag. Den udmærker sig i øvrigt ved ikke at indeholde oxalsyre, så her er det bare at spise løs. Midt på sommeren, hvor det kan være for varmt til at dyrke spinat i egen have, er den New Zealandske et godt alternativ. Den vokser bedst, når det er varmt og tørt, hvorimod den rigtige spinat er bedst at dyrke forår, forsommer og efterår.
Den New Zealandske spinat har været kendt i Danmark siden 1800-tallet, men er især udbredt i New Zealand, hvorfra den jo stam­mer, i Australien og på flere Stillehavsøer. Desværre er den sjælden hos grønhandleren, men har man et lille stykke jord, er den værd at dyrke selv.