Logo

Opbevaring af kød

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Tip en venFacebook

Kød er meget let fordærveligt. Hvis det står fremme i stuetemperatur udvikler der sig meget hurtigt fordærvende, samt sygdomsfremkaldende bakterier, der kan gøre kødet uegnet til at spise. Råt eller kogt kød bør ikke stå fremme i stuetemperatur i mere end to timer. Det opbevares bedst i køleskab ved højst 5°C og i en tildækket, men ikke i tætsluttende emballage. Her kan bøffer, koteletter og fersk fjerkræ kan holde sig i 2-3 dage, fersk steg i 3-4 dage, hakket kød, fars og indmad i 1-2 dage, stegt kød 3-4 dage og gryderetter i 2-3 dage.
Ved opbevaring i længere tid opbevares kødet bedst nedfrosset i fryser ved -18°C. Under frysning nedsættes enzymaktiviteten, og væksten af de bakterier, der fordærver kødet, stoppes. Kødet bør pakkes godt ind, så det ikke tørrer ind og fedtet ikke bliver harsk ved kontakt med luften.
Holdbarhed ved frysning
Kalvekød: 6-8 mdr.
Lamme- og fårekød: 10 mdr.
Svinekød, magert: 6 mdr.
Svinekød, fedt: 3 mdr.
Hakket kød: 4 mdr.
Røget kød, fødteks. hamburgerryg: 4-6 mdr.
Optø kødet langsomt, helst i køleskab, for at begrænse tabet af saft, der medfører forringelse af kødets smag og næringsværdi. Man skal helst ikke genfryse optøet kød, medmindre det er stegt forinden.
Saltet og røget kød opbevares i køleskab ved 5°C, men er mere holdbare end friske varer. Opbevar røgede varer godt indpakkede i alufolie eller i en plastbeholder, så de ikke afgiver lugt til andre varer i køleskabet.
Pølser og andre viktualievarer, der ikke er vakuumpakkede, kan opbevares nogle dage i køleskab ved 5°C. Sylte og rå pølser fødteks. medisterpølse er særlig sarte. Røgede varer har længere holdbarhed.
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.144 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Fortæl dine venner om os