Logo

Gedde - Esox lucius

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

"Først gedder i leg - og så bli'r det maj", siger et gammelt lystfiskermundheld. Heri ligger implicit, at gedderne leger i april og derfor skal have fred til at formere slægten i denne måned. Men i maj er de sultne og hugvillige, og mange lystfiskere fanger deres første gedde i denne måned. Og så opstår problemet: Hvad stiller man op med kalorius, når den ligger og fylder hele køkkenvasken?
 
Bergsjön er på størrelse med Damhus­søen, men ikke så lidt mere idyl­lisk med høje, gamle graner helt ned til søbredden i den vestlige side og stenet, små busket bakkeland mod øst.
Der er masser af gedder i søen. Store gedder. Velsmagende gedder. Vandgennemstrømningen er livlig, og flora og fauna rigt varieret.
 
I køkkenet
Gedden rangerer mærkværdigvis ikke højt som spisefisk i de fleste forbrugeres bevidsthed. Måske er det igen det med benene, der er årsagen, for det kan ikke være smagen. Det er unægtelig også lidt af et arbejde at fjerne ben fra en gedde, og har man ligefrem en decideret benfo­bi, er der kun et at gøre: Fiskefars. Det er nemlig nærmest plat umuligt at få alle de små nerve ben pillet ud af bæstet.
Fiskefars er da også det, vi oftest bru­ger vores gedder til, for der findes efter vores mening ingen fisk, der er bedre egnet til fars end netop gedden. Vi vil dog gerne understrege, at det er en af de mest spændende ferskvandsfisk, der fin­des, og er fisken førsteklasses og rigtig til­beredt, er den virkelig velsmagende. Også i hel tilstand.
De bedste vejer omkring 2 kilo og er fanget i søer eller åer med godt gennem­løb. De har et lille hoved, er hvidlige i skindet med lyse tegninger, og de lugter friskt. Gå uden om mørkegrønne, magre gedder med store hoveder og mørke teg­ninger. De kommer givetvis fra stille­stående vandhuller eller moser og har ofte en kedelig mudret lugt, der kan gå igen i smagen.
I Madame Prunier's klassiske fiskeko­gebog er der et utal af opskrifter på ged­de, og mange er fortræffelige, men det er dog geddefars bollerne, der står vores hjerte nærmest, og dem er der ingen ben i!
Allerhelst spiser vi geddefarsboller i Lyon eller omegn, gerne med krebsesau­ce. Som man siger på de kanter: "Que­nelles de brochet er ikke blot en ret, det er en institution." Det er lidt som med de danske "dunser": Hver eneste køkken­skriver har sin egen, hemmelige opskrift på den ultimative geddefars bolle. Man­ge af dem er, om ikke indviklede, så dog tidskrævende, og på weekend i de sven­ske skove er tiden for kostbar til den klas­siske opskrift, der er en blanding af fiske­fars og panade, der nærmest er en vand­bakkelsesdej. Derfor har vi fundet frem til en meget enkel mousselinefars, der giver nogle fnuglette og meget velsmagende fiskeboller. I skoven bruger vi altid kun geddekød, men det er vores erfaring, at bollerne hænger bedre sammen, hvis der er en lille smule hvilling eller torskekød i farsen. Men lidt snyd er det jo så.
Da de svenske skove som bekendt også vrimler med herlige spisesvampe har vi kombineret disse lækkerier i:
Geddefarsboller med broccoli og stor trompetsvamp (se opskrift)
Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 619 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Regeringen, hvem har gjort det bedst?


Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her