Logo

Allehånde - et krydderi

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder


Pimenta officinalis, pimentmyrte, jamaicapeber, nellikepeber, duefod. De umodne, tørrede frø anvendes hele eller stødte. Navnet antyder en kompleks aroma. Se også krydderier.

Pimenta dioica
Allehånde er umodne og tørrede frugter fra allehåndetræet. De minder om peberkorn, men kan kendes på resterne af blomsternes krone og bæger, der sidder på frugten. Allehåndetræet er op til 9 meter højt og er hjemmehørende i de tropiske skove i Syd og Mellemamerika, samt i Vestindien. Bærrene taber deres krydrede aroma, når de modner, derfor høstes de umodne og grønne. De tørres i solen, hvorefter de får den rødbrune farve. Aromaen sidder især i bærrenes skal, man bør derfor købe dem hele og selv knuse dem i en morter eller male dem i en peberkværn.
Smagen er, som navnet antyder en blanding af mange krydderier, den er stærk peberagtig men også som muskat, nellike og kanel. Den fineste allehånde kommer fra Jamaica. Allehånde kan fås hel, knust og stødt. Allehånde indgår ofte i peberblandinger og kaldes også jamaicapeber, fordi det meste allehånde kommer fra Jamaica. Er også benævnt nellikepeber.

Allehånde er sammen med chili det eneste krydderi, der stammer fra Amerika. Det var de spanske opdagelsesrejsende, der bragte allehånde til Europa. Mellemamerika har i vore dage den største produktion af allehånde.
Allehånde er et ret nyt krydderi i det vestlige køkken, mens det vestindiske køkken bruger allehånde i vid udstrækning. Allehånde kan anvendes både i søde og krydrede retter. Krydderiet indgår i krydderblandinger til leverpostej og kryddersild, allehånde er også fint til postejer og karry retter, som krydderi i skærekager og småkager, i æblekompot, æbletærter og græskar pies. Det bruges ofte sammen med kanel og nellike.

Allehånde - et krydderi
Den ikke helt modne, tørrede frugt af pimentmyrten. Det færdige krydderi er mørkebrunt og forhandles både helt og stødt. Smagen minder om en blanding af kanel, muskat og nelliker, deraf navnet. Krydderiet kommer fra Vestindien.
Anvendelse: I silderetter, kødretter, krydderkager, supper og stuvninger.
Lat. Pimenta officinalis.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.652 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad hedder USA’s næste præsident?




Effektiv reklame - klik her