Logo

Glistrup, Mogens

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Artikel billede

 

Mogens Glistrup blev født 28. maj 1926 i Rønne og døde 1. juli 2008 i Kongens Lyngby: Glistrup var søn af Ester og Lars Glistrup, lektor i fysik og kemi i Rønne. Han blev den 20. oktober 1950 gift med Lene Glistrup, med hvem han fik børnene Eva (død 2006), Anne-Marie, Else og Jørgen.

 

På Rønne Statsskole blev Glistrup i 1944 matematisk student. Han blev cand.jur. fra Københavns Universitet i 1950. Efterfulgt af et studieophold ved University of California, Berkeley fra 1951 til 52. Mogens Glistrups juridiske kandidateksamen var den på det tidspunkt tredjehøjeste nogensinde. Han blev i 1952 ansat som advokatfuldmægtig hos højesteretssagfører Alkil og blev derefter landsretssagfører i 1955 med møderet for Højesteret.

 

Glistrup var Danmarks første lektor i skatteret ved Københavns Universitet 1956-1963. Derefter blev han kompagnon med sin svigerfar, der havde en stor advokatvirksomhed. Da Lene Glistrups far døde i 1970, overtog Mogens Glistrup advokatfirmaet, som var Danmarks største.

 

Glistrup udnyttede som juridisk rådgiver Aktieselskabslovens muligheder for at nedbringe indkomstskatten, således som det af Glistrup blev fremført i en TV-udsendelse i jan. 1971. 1983 idømtes Glistrup 3 års fængsel samt en bøde for groft skattesvig.

 

Aug. 1972 stiftede Glistrup Fremskridtspartiet, blev partiets kampagneleder og bidrog med sine retoriske evner og sproglige nyskabelser ("skattecirkus," "papirnussere") til partiets succes. MF fra 1973 til et flertal 1983 stemte Glistrup ud af Folketinget, igen MF fra 1987. Glistrup stiftede 1990 Trivselspartiet og blev ekskluderet af Fremskridtspartiet. Trods valgteknisk samarbejde med Fælles Kurs opnåede Glistrup ikke valg til Folketinget.

 

Artikel billede

Glistrup (th. i billedet) blev offentligt kendt ved på tv 30. januar 1971 at sammenligne skattesnydere med frihedskæmpere under den tyske besættelse og kort efter at vise sit skattekort med 0 i trækprocent, uanset at han som skatterådgiver for Simon Spies (tv. i billedet) og mange andre havde store indtægter.

 

........................................................................................................................

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 876 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du spiser take-away, hvad er det så?






Effektiv reklame - klik her