Alvastra ['Alvastra]: lokalitet i Östargötland i Sverige. Neolitisk boplads i mose, med hytter anbragt på vandrette bjælker; rester af kongsgård og cistercienserkloster fra 12. årh.
Alvastra kloster lå øst for den store sø Vättern i Alvastra
i Östergötland i Sverige. Det blev grundlagt i 1143 af munke fra Cistercienserordenen
i Clairvaux i Frankrig. De blev inviteret af kong Sverker den ældre og hans norske
hustru Ulvhild Håkonsdatter.
Munkene fra samme orden grundlagde sandsynligvis også Nydala
kloster i Småland. Klosteret i Alvastra kom til at grundlægge yderligere tre
klostre i Sverige: Varnhem kloster, Julita kloster og Gudsberga kloster.
I 1312 blev klosterbygningerne hærget af brand, og det skete
igen i begyndelsen af 1400-tallet. Den hellige Birgitta og hendes ægtemand
levde på klosteret i midten af 1300-tallet, og det formodes at Birgitta blev
inspireret af cisterciensermunkenes ordensregler, da hun formulerede sine egne
klosterregler.
Ved reformationen blev klosterets ejendomme konfiskeret af
den svenske krone, og i anden halvdel af 1500-tallet blev der hentet sten fra
klosterbygningerne for at opføre Vadstena Slot og Visingsborg på Visingsö. De
første arkæologiske undersøgelser fandt sted i 1893, og mellem 1917 og midten
af 1950'erne blev der foretaget udgravninger.
I dag
er klosteret en velbevaret ruin.
.............................................................................................................