altviolin:
bratsch; viola; stemt en kvint lavere end violinen og noget større.
En altviolin, bratsch (kaldes ofte ved det italienske navn viola)
er et strygeinstrument af violinfamilien. Bratschen er alten blandt
strygeinstrumenterne. Bratschen er stemt med tonerne c – g – d1 – a1. Dette
ligger 1 kvint under en violin og 1 oktav over en cello.
Navnets betydning
Navnet kommer af viola da braccia (arm-viola) i modsætning
til viola da gamba (knæ-viola) og violino (lille viola).
Beskrivelse
Instrumentet er ca. fire til seks cm længere end en violin.
Forskellen betyder, at violinister ofte har svært ved at gå over til bratsch,
både fordi instrumentets størrelse gør, at der er længere mellem tonerne på
gribebrættet, og hånden derfor skal have en større fleksibilitet, og fordi der
kræves en anden teknik, især i forhold til buen.
Bratschen har en dybere, mere dæmpet og blødere klang end
violin og cello. Det skyldes hovedsageligt de akustiske forhold mellem
strengenes grundtone og resonansboksen (bratschens krop). Hvis en bratsch
skulle have samme klang som en violin, skulle den være dobbelt så stor som
violinen. Violinbyggere eksperimenterer til stadighed med udformningen af
bratscher, og bratschister har mange forskellige klangtyper at vælge imellem,
når de skal vælge et instrument.
Mange bratschister begyndte som violinister. Lige mange mænd
og kvinder spiller bratsch. Specielt udformede børnebratscher gør det muligt at
begynde at spille som treårig.
Historie og
repertoire
Det er først i 1800-tallet at bratschen bliver accepteret
som soloinstrument. Derfor er repertoriet for bratsch mere beskedent end
violinrepertoiret. Det er især i mere moderne tid, der er skrevet musik for
bratsch. En af de mest kendte og spillede bratschkoncerter er bratschkoncerten
af Bela Bartok. Mange har opdaget bratschens flotte klang, som på nogle punkter
overgår violinens. Bratschen er i dag blevet anerkendt som soloinstrument.
Carl Stamitz var virtuos på violin, bratsch og viola
d'amore. Han har skrevet en bratschkoncert.
Mozart foretrak at spille bratsch og sad midt i orkesteret
og dirigerede. I Mozarts musik er der ofte en lille figur i bratschen, der
sætter noget nyt i gang.
Paul Hindemiths hovedinstrument var bratsch (i øvrigt kunne
han spille alle symfoniorkestrets instrumenter). Han har skrevet solostykker
for bratsch (de er bestemt ikke for begyndere!)
I et stort symfoniorkester sidder der omkring 10-12
bratscher, som plejer at sidde midt for. Desuden er der brug for en bratsch i
både strygekvartet, strygetrio og klaverkvartet.