Altona i 1850. Banegården og Palmaille.
Altona:
bydel i Hamburg; indtil 1937 selvstændig by. 1640-1864 dansk; grundlagt som
konkurrent til fristaden Hamburg. Berømte villaer fra o. 1790 af C.F. Hansen.
Industri og skibsfart.
Altona er en forhenværende selvstændig by, som nu indgår i Bezirk
Altona i den tyske bystat Hamborg. Den forhenværende by er for størstedelens
vedkommende identisk med det nuværende bezirk – med undtagelse af Eidelstedt og
Stellingen-Langenfelde, der nu tilhører Hamborgs Bezirk Eimsbüttel, samt nogle
ændringer af grænsen til St. Pauli.
Under Den store nordiske krig blev Altona i 1713 brændt ned
af de svenske tropper under ledelse af Magnus Stenbock, selv om indbyggerne
havde tilbudt at betale brandskat. Den pommerske generalguvernør, Mauritz
Velligkö, forlangte byen nedbrændt fordi danskerne skulle have nedbrændt Stade.
1. april 1938 blev den indtil da selvstændige holstenske
storby en del af Hamborg.
Altona var indtil 1864 en af det danske monarkis vigtigste
havnebyer. Monarkiets første jernbane, Altona-Kiel (Christian VIII. Østersø
Jernbane), åbnedes i 1844. Tabet af Altona førte til bygningen af Esbjerg Havn.